Zar Paulo
Koncertanmeldelse af Elias Rosendahl Sandbæk
Smukfest - Skanderborg - 07.08.2026
Fæ-fæ-fæ-fænomenalt festivalmateriale
Selv anmelder fik ondt i de lange ben og arme, da fredag blev digitaliseret på den festligste måde.
Martin, Tobias, Johan, Anton og Emil havde møvet sig til en plads på Stjernescenen på SmukFest. Det kunne måske føles som en nedgradering fra deres seneste optræden på festivalen, hvor de fik Bøgescenen, men de arbejdsfrie, ellevilde gæster var helt ustyrlige og hæmningsfrie. Det genskinnede i bandets performance, der godt nok plejer at være godt i sig selv, men de gav den et ekstra hak netop her. Zar Paulo viste sig som de mønsterbrydere, de også er inden for popmusikken, hvor de brød traditioner, sked på idéerne om et skønhedsimage og nørdede fuldstændig ud. Da det hele fik ende, sad man tilbage med minderne om alle farverne, Johans flashy fodarbejde, Emils sjove mikrofonhjelm, klap-klap-klap klap-klap og endda et øjeblik, hvor alle (undtaget Tobias, der forblev plantet bag trommerne) spillede strengeinstrumenter. Ellers var fordelingen såleds: Martin Kleberg sad som mesteren bag det ikoniske keyboard. Anton Breinbjerg spillede de fire strenge, mens Johan Horsmans tog sig af de seks og. Emil Vammen som den energiske vokalist i fronten.
Én enkelt misser inden pletskud
”We Are One” var koncertens første nummer, hvor publikum fik en akustisk oplevelse at komme i gang på. Dog efterlod det en uforløst spænding, at et af deres største hits blev spillet uden nogensinde at gå op i intensitet. Det var en lidt ærgerlig og ugrebet mulighed. Da så festen endelig rigtig startede, var der ingen vej tilbage. ”Tæt På Paradis” var følgeren, og satte for alvor gang i dansefødderne. Gas. Gas. Gas. ”Telefonperson”, ”Elendig Software” og ”Interresantmand” eskorterede publikum gennem Zar Paulos verden. Emil krydrede med korte, sjove og relevante monologer, ellers overtog hans krop, mens han fjollede rundt, som var han alene hjemme og dansede i bare underdrenge. Det kogte helt over til ”Kan Din Dyrebare Integritet Holde Til Det”. Publikum smed sig rundt i ren nydelse, og samlede sig både med bekendte og fremmede i store dansecirkler, -kæder eller -grupper. Undertegnede blev selv bange for at tabe både notepapir, briller og hat i vildskaben, men udover det, var der ingen, der stod tilbage i andet end ren glæde. Vi lukkede aften med komplimenter i form af ”Jeg Synes Du Er Dejlig”, der blev forlænget med ekstra break og drop, så man nåede at få det sidste sved ud af porerne.
Stjernescenens indfrielse
Stjernescenen havde været lidt udfordret tidligere, hvor publikum var plaget af for meget røg, mangelfuld lyd til tider og en scene, der var blevet kortet af, gjorde heller ikke underværker. Zar Paulo var dog Stjernescenens største omvæltning. Røgen var til stede i den rette dosis. Lyden var fuldstændig perfekt, da Emil gik tydeligt igennem både i dybe og høje ender samt i hans improviserede vokaliseringer. Niveauerne var også justeret, så man aldrig missede et instrument og uden at man gik døv derfra. Spidsen på scenen fik vi ikke tilbage, men den blev erstattet af en omgang crowdsurfende Emil, som virkede til at have nydt det hele i fulde drag - for ikke at glemme publikum, der endelig kunne fuldende ønsket om at røre Emils baller. Der var også godt med diskolys på scenen, og det nærmest sprang rundt i alle regnbuens farver. Det var smittende at stå hos Zar Paulo. De kaldes ét af Danmarks største livebands, og det er der god grund til. Lad dig smitte af de vilde moves, og indtil videre er det altså helt legitimt at have meget høje forventninger til hver en fremtidig Zar Paulo-oplevelse.
