Saveus
Koncertanmeldelse af Elias Rosendahl Sandbæk
Smukfest - Skanderborg - 06.08.2026
Saveus skød raketten over skyer, forbi stjerner, og videre ud af Mælkevejen med magisk koncert
Man glemte nærmest at sluge sit eget spyt, mens man stod i ærefrygt for den euforiske stemme.
Om man bare kalder Martin Hoberg Hedegaard for Saveus, eller om man husker at inkludere Simon McGregor (synth), Kasper Krabbe (guitar) og Mathias Miang (trommer), skal være usagt. I et lysskær af guld sprang de frem på Bøgescenerne med energi og med en anerkendelse af det gigantiske fremmødte publikum. Under koncerten var Martin som en spilmester og nærmest hypemand for resten af drengene. Ligeledes ikke overraskende publikums stjerne. Havde man forvekslet ham med en messias eller solen selv, var der god grund til det. Han strålede i dette landskab af hans egen skabelse. Simon, Kasper og Mathias var nu heller ikke ligefrem baggrundskarakterer. De havde soli hver og én, samt begik sig ud på sjove eventyr på scenen, mens de spillede frem og tilbage med energien til hinanden eller med Martin, som var det en håndboldkamp. Dette polygon af en koncert havde nærmest uendelige sider. Der var humor, der hverken var for meget eller for plat. Drengene viste, at de kunne rocke fuldstændig ud. Der var kærlige kram på scenen, og måske den skarpeste koklokke, som SMUK nogensinde havde set.
Den sætliste man kun kan se op til
Hvad gør man, når man kun har vanvittigt gode sange at byde på? Man laver da bare et guddommeligt sæt, som ingen kunne modstå. Det var ikke bare elektrisk, det var gennemgribende kosmisk. Martins stemme kunne høres i selv de fjerneste kroge af skoven, og især på numre som ”Himalaya”, kunne den sende publikum helt op i skyerne. ”Dark Vibrations” kunne mærkes i hver en disk i rygsøjlen, da omkvædet skyllede ind. En version af ”Verden Vågner” (der dog ikke havde Gilli som feature), var en forfriskning af en sang der, i denne anmelders øjne, aldrig behøvede Gilli for at virke. ”Smartboy” viste pladsen, at der kunne rockes med de store drenge, og var et velkommen mini-genreskift i midten af koncerten. I samme art var ”Rainman”, der tog energien en smule ud uden at ødelægge stemningen. Selvfølgelig skulle det massive hit ”Vil du noget?” også spilles og med hjerteligt besøg fra Guldimund, der medbragte en Smirnoff Ice i hans spøjse lilla rygsæk og dermed var koncerten i sandhed komplet. Saveus lukkede med ”Afterall”, der blev til en kæmpe abefest, mens konfetti regnede ned over de stadig svævende gæster. Det var som ordsproget sagde, noget om sjov og det at flyve, men hos Saveus glemte man helt, at tid eksisterede.
Glasur på kagen
Det stoppede aldrig med at være skrevet i stjernerne for Saveus. Lyden var fyldestgørende og universel, som komplimenterede de spicy highnotes, og dybeste bastoner. Hver en instrumentalist gav den hele armen og lå skarpt både i flok og i en veltimet solo, der kunne komme fra snart hvem som helst på scenen. Lyset blev lidt vildt og blændende en gang imellem, men siden scenen blev sort mellem numre, var der sat tid af til at ramme refresh-knappen. Der var endda en slutning med crowdsurfing, hvor Martin blev sendt ud på en flyvetur, der kun var en lille fraktion af den flyvetur, publikum havde været på. Flokken kom hinanden ved, dansede til følelsen af frihed og sang med, så Martin kunne ses råbe ordene: ”JA MAND” uden mikrofonen ved munden. Selv Guldimund, der kun var forbi til det enkelte nummer, virkede overvældet af, hvad han stod i. Kunne det virkelig passe? Alting så perfekt på én og samme tid, er jo noget man ser i takt med meteorregn eller nordlys i Danmark, men her skete det satme lige for øjnene af os alle sammen, og det mest vanvittige var nok, at det virkede let som en leg for gutterne. Saveus ramte fuldstændig plet, og det virkede på ingen måde som en svanesang, men nærmere en retmæssig bekendtgørelse.
