The Minds Of 99

Koncertanmeldelse af Jesper Albæk Poulsen

Smukfest - Skanderborg - 08.08.2026

Kaos-tilstande, da The Minds Of 99 fyldte skoven med gentagelser

Brandt og co. leverede samme show, som folk på mærkværdig vis har vænnet sig til at hungre efter.

 Jeg er fra en tid, hvor man i sine formative, yngre år glædede sig over det massive udbud af udenlandske kunstnere, der lagde vejen forbi den danske festivalsommer. Nå ja, havde den pågældende festival så også plads til Shubidua, Gnags og TV-2, så skrålede man også med på dansk. Ellers var det ofte et udbud af store internationale bands og solister, der prydede plakaterne. Sådan er det ikke rigtig mere. Jovist er Robbie Williams vel sagtens SmukFests overordnede hovednavn, men man skal altså ikke ret langt ned på listen, førend man finder danske musikere skrevet med store typer. Sådan er det tilfældet for The Minds Of 99, som i en årrække har været det mest ønskede navn på alle hjemlige festivaler med økonomi til at trække dem. Krigen er intensiveret på den front. Mon ikke APHACA ligger lige i slipstrømmen efterhånden? Tessa, Nik & Jay, Blæst, Suspekt og Von Quar trækker også godt med folk til sig og hvem ved hvem, der måske pludselig som en trold af en æske springer ud og gør opmærksom på sig selv forud for næste sæson?

Hypen om “Minds”

Når jeg indleder med at pointere den gennemstrøm af danske kunstnere, der har fået scenetid bare i indeværende år, så er det en understregning af, at danske festivalgængere elsker dansksproget musik eller i hvert fald hjemlige musikere. Konkurrencen, hvis man kan tillade sig at bringe en sådan i spil, har vel aldrig været større. Som det tilløbsstykke “Minds”, som folk efterhånden blot titulerer dem, har været godt og vel siden corona, så er der også noget at leve op til. For die hard fans kan drengene nærmest ikke sætte en fod forkert, og derfor bliver hypen ofte noget unuanceret. Hvorfor skal alle pludselig høre “Minds”? Ingen ved det, alle taler om det. Som forventet var der massiv tilstrømning til Bøgescenerne denne aften, hvor Macklemore ikke for alvor var den udenlandske stemmesluger, der kunne overgå Niels Brandt og co. i antal fremmødte.

På grænsen til farligt

 Faktisk har jeg sjældent set så stor en mængde på ét sted nogensinde på SmukFest. Presenterne var også ude et kvarter før koncertstart og opfordre til at passe på og vise hensyn. Pladsen var også stuvende fuld og periodevis var der så lidt space, at ens fødder ikke kunne rykke sig og adskillige folk blev mast og klemt. Det var grænsende til ubehageligt og folk følte sig pressede til at opgive koncerten, søge andetsteds eller styre mod exit-skiltene. Selv Brandt, der nærmest slet ikke kunne styre sin begejstring over at være tilbage i Bøgeskoven, måtte ty til at dele den information, han fik i sin øresnegl, og det var en kraftig påmindelse om at værne om sig selv og dem omkring sig. Noget andet Brandt fik sagt - eller rettere hvisket eller mimet - var “come on for fanden” i ren eufori, efter at være kommet ned fra den ophøjede scenelift, han poserede på under Solkongen, som var koncertens åbner. Lyden var ren, men den føltes ikke ret høj. Den kunne i hvert fald ikke overdøve de døgenigte blandt publikum, der havde mest travlt med at dokumentere, at de var til “Minds” via telefonopkald til venner og veninder eller bruge en halv time på at jagte det perfekte foto med Bøgescenerne i baggrunden. At kunne vise, at man var til koncert, var vigtigere end at følge/synge med for nogle.

Som nordmændene siger: Det er sådan midt på træet

 Lige så irriterende “Ma Cherie Bon Bon” er, lige så fremragende er “Hjertet Følger Med”. Førstnævnte må være det danske svar på R.E.M.’s “Shiny Happy People”. Gad vide, om medlemmerne i The Minds Of 99 ikke også synes, at den er lidt for simpel og happy go lucky? Heldigvis er de blevet bedre sangskrivere end i den spæde start, selvom der den ondelyneme stadig er meget vås og vrøvl i lyrikken generelt. Men om der bliver sunget om knive, fluer eller pandekager, så har de held med at få flokken til at have noget at samles om. “Hurtige Hænder” er for fans en overdøvende balladeørehænger, der kan holde liv i ethvert lejrbål. “Stjerner På Himlen” er uptempobaskeren, der sætter Brandts nasale lyd i stævne. Jeg er ikke superimponeret over det, må jeg tilstå. Hvad max en håndfuld blandt publikum sikkert ved, så er The Minds Of 99 faktisk ikke Brandts første møde med musikproduktion. Må jeg i større grad reklamere for, at man kaster sig over den danske duo Shanghais EP “The Priest” og scroller til nummeret “Smoke And Mirrors”. Her var Niels Brandt den ene halvdel. Så skal I satme høre musik!

 En koncert med The Minds Of 99 er efterhånden samme opskrift, samme ingredienser, samme bagetid. Vi er ved at have set det, og overraskelsesmomenterne er ikke eksisterende. Derfor er sandheden også, at det gigantiske fremmøde ikke kan påvirke, at det endnu engang var en middelmådig forestilling.

Anmeldt af Jesper Albæk Poulsen

★★★☆☆☆

Se koncertgalleriet her