The Savage Rose

Koncertanmeldelse af Jesper Albæk Poulsen

Roskilde Festival - Roskilde - 03.07.2026

Til julebal i Annisette-land

Det midaldrende publikum (og lidt til) havde The Savage Rose for dem selv, og det blev der en fornøjelig stjernestund ud af.

De har flere gange stået på Roskilde Festivals allerstørste scene. I år måtte The Savage Rose nøjes med den lidt mindre og beskedne Eos. Det gjorde faktisk ikke noget, for på en eller anden spøjs måde fik det sorteret “det rigtige publikum til”. Deres kendetegn var ganske som vejret denne fredag eftermiddag: gråt for oven. Palæstinaflagene blafrede i den stride vind og ind kom en ganske broget forsamling. I første omgang uden ikoniske Annisette. Til gengæld stjal en ganske ung knøs på blæser opmærksomheden. Det gjorde han skisme godt.

Vil vi krig eller fred?

Ind kom hun dog, Annisette Koppel, der om blot to måneder fylder 78 år. Det forstår man absolut intet af. Hun holder sig ualmindeligt godt, skulle jeg mene. Naturligvis i bare tæer. Sådan har det været i al den tid, jeg kan huske. Stemmen var heldigvis også, som jeg husker den. Markant, hæs og stadig med luft til de voldsomme primalskrig. Stille stemmeføring mestrer hun også, og som ganske få evner hun at få folks opmærksomhed. Publikum blev takket for at møde frem, og fik beskrivelsen som en blomstermark af mennesker. Et bredt udsnit af verdens befolkning og så med en fin henstilling til, at vi som race må finde ud af, om vi vil krig eller fred. Det, hun gjorde på Eos, er der i min hukommelse kun Nick Cave, der kan gøre hende kunsten efter. Der var INGEN, der snakkede eller stod med ryggen til, da Annisette talte til folket. Sikke en samlende varme, hun udstråler.

Vi har dem heldigvis stadig 

At begive sig ud i at forklare historien omkring Koppel-familien og tilblivelsen af The Savage Rose egner sig ikke til disse linjer. Enten så kender du den, eller også må du læse op på den andetsteds. Endnu engang beviste bandet med særligt Anders Holm på trommer og Frank Hasselstrøm på keyboard, at det var godt, at det ikke gik i graven med Thomas Koppel - æret være hans minde. Den dybde og sjæl, der ligger til grund for The Savage Rose, findes ikke magen til herhjemme. Der blev hentet sange fra det store spændvidde af et katalog lige fra “For Your Love”, “Screams Of The Captured Birds” og “You’ll Know In The Morning”. Annisette vimsede rytmisk rundt og tonerede hvert et ord med en indlevelse, der er prisværdig som beskuer.

En sammenkrøllet kone

Ganske mange numre fik stor opmærksomhed denne eftermiddag. Eksempelvis “Dear Little Mother” ikke mindst, som fik publikum til at synge og nynne med tilsat viftende hænder. “Black Angel” tog også sin sejrsgang, som værende et af de numre, som flertallet nok kender til. Det var naturligvis godt gemt til sidst i koncerten, hvor Annisette også placerede sig helt sammenkrøllet på scenegulvet. Det er slet ikke til at forstå, at den efterhånden gamle kone stadig kropsligt kan gøre hvad som helst i hvert et led. Måske er det nissemagi? Annisette er jo gammel nisse. Helt tilbage i Far Til Fire-klassikeren “Til Julebal I Nisseland” er det ingen ringere end selveste Annisette, der er den julemand, der henter lille Per og tager ham med til kongens slot i Nisseland. Foran Eos var der måske nok lige knap så mange spjæt og ballet, men der kan ikke være tvivl om, at folk var tilpasse og nød at vippe med foden eller svaje lidt i takt med blæsten. Om det er muligt at tilføje yderligere legendestatus, tja, det var da i den grad lige før.

Anmeldt af Jesper Albæk Poulsen

★★★★★☆

Se koncertgalleriet her