The Powls
Koncertanmeldelse af Viktor Frost Vajhøj
Nibe Festival - Nibe - 04.07.2026
The Powls fejrede Nibe Festivals 40 års på deres helt egen måde
Der findes koncerter, hvor musikken er det vigtigste, og så findes der The Powls.
The Powls indtog Blå Scene lørdag eftermiddag på Nibe Festival til tonerne af “Star Wars”-temaet og “Eye Of The Tiger”, inden forsangeren bød publikum velkommen med et velplaceret: "God middag, Herning!" Kort efter blev han ramt i skridtet af en flyvende tartelet, og så var niveauet ligesom lagt. Inden det første nummer lød opfordringen: "Sørg for at få danset inden det første nummer, for os kan I sgu ikke danse til - til gengæld kan I drikke en masse øl." Det viste sig at være et ganske ærligt råd. Der gik nemlig omkring 12 minutter, før koncertens første rigtige sang overhovedet begyndte. Resten af tiden blev brugt på røverhistorier, dårlige jokes og en hyldest til Nibe Festival, der ifølge bandet er "en 40-årig mand eller dame uden uddannelse."
Hvilke sange er det egentlig, de spiller?
Musikalsk handler det med The Powls ikke om at kende sangene. Det handler om at kunne genkende dem. De kender måske fire sange, men alligevel lykkes det dem at spille ti. Velkendte klassikere bliver vendt på hovedet, tekster omskrevet og numre spillet så forkert, at man næsten skulle tro at de ikke har rørt et instrument før. Flere gange sang publikum endda bedre end bandet selv, men ingen virkede til at have noget imod det. Tværtimod. Bandets udgave af “Langebro” bød på, hvad der meget vel kunne være festivalens værste guitarsolo, mens koncertens største buildup kulminerede i dagens mindste pyroeffekt: En brandmand stod klar på scenen, spændingen steg, og så blev en ensom lille stjernekaster tændt. En helt absurd situation.
Mere standup med instrumenter end koncert
The Powls holdt et tempo, som ingen andre bands tør. Omkring én sang hvert tiende minut blev det til, afbrudt af historier om at Paul McCartney engang fik en anmeldelse, der sagde at selv efter 40 år kunne han få det til at lyde, som om det var første gang, han spiller. Det kan The Powls da godt nok også. Samtidigt med filosofiske betragtninger som "En dårlig dag med alkohol er bedre end en god dag uden" og et hydration break, der blev mødt af højlydte buh-råb i bedste VM-stil. Sætlisten bød blandt andet på “Sweet Caroline”, et Jodle Birger-cover og et gæstevisit fra Michael Falch fra Malurt, der sang “Superlove”. Det hele havde mere karakter af en gigantisk fødselsdagsfest end en traditionel koncert, og det var svært ikke at lade sig rive med.
En vanvittig tradition
Koncerten sluttede med “Rabalderstræde”, men publikum ville have mere. Under ekstranummeret forklarede bandet selv, hvorfor de har spillet på Nibe Festival 31 år i træk: "Er det fordi, vi er gode?" "Nej, det er fordi, vi er billige." Selvironien fejlede intet, inden de rundede festen af med pseudonationalsangen “For Evigt”. The Powls kommer næppe nogensinde til at blive husket for musikalsk perfektion. Til gengæld er de blevet en institution på Nibe Festival. Man går ikke til The Powls for at høre verdens bedste band. Man går for at synge med, grine af de elendige jokes og at se en mand få en tartelet i skridtet. Man gør det for at være en del af en tradition, som ingen andre festivaler i Danmark kan hamle op med.
Anmeldt af Viktor Frost Vajhøj