Aphaca
Koncertanmeldelse af Anna Sofie Petersen
Roskilde Festival - Roskilde - 03.07.2026
Selv ikke fyrværkeri og flammer kunne redde APHACAs kedelige Orange-koncert
De fremadstormende drenge fra Nørrebro var taget til Roskilde for at feste, men det var som om, at selv et stort fremmødt publikum ikke rigtig gad at være med.
“Er det ikke Kesi, der spiller nu?” Sådan spørger en tilsyneladende forvirret ung kvinde sine veninder lige inden koncertens start. Det gik stik imod mine forventninger til Apachas publikum, som ellers bliver fremstillet, som indehavende et Beatlemania-niveau af dedikation til de unge APHACA-fyre. APHACAlypsen kunne det passende hedde. Desværre virkede publikum generelt ret uoplagte, da APHACA gik på scenen kl. 01 fredag nat. Desværre skulle det også tage lidt for lang tid, før gruppen endelig fik liv i folk, der ellers var mødt talstærkt op.
Velkonstrueret setliste
“I ved ikke, hvor meget vi har glædet os", proklamerede forsanger Rumle Kærså fra Orange Scene. Han virkede smilende og overskudsagtig, og ligeledes gjorde resten af bandet. De prøvede virkelig, hvad de kunne for at få publikum med på legen. Showet på Orange Scene blev endda skudt i gang med meterhøje flammer, hvis varme kunne mærkes fra lang afstand. Desværre smittede varmen ikke rigtigt af på publikum, som i grove træk stod forstenet på den kolde festivalplads. Sætlisten var ganske velkonstrueret og vekslede mellem de relativt nye numre fra albummet ”Vild Ungdom” samt deres største hits fra tidligere udgivelser. Det første højdepunkt må siges at være, da de spillede det følsomme nummer “Til Solen Er Sort”. Publikum, som var udgjort af en overvægt af unge mennesker, fik varmet stemmebåndet op. Teksten sad på rygraden hos de fleste, men det var som om, de stadig ikke helt hengav sig til den live-oplevelse, de var vidne til. Samme tendens fortsatte med over i “En Drøm Om Et Menneske”, hvor forsanger Rumle lod publikum agere korsangere. Det er altid en risiko, når musikerne lader publikum stå alene med at synge, da det kan falde hårdere til jorden end en betonklods, hvis publikum ikke kan teksten. Selvfølgelig kunne APHACA trofaste fans råbe sangen vellydende tilbage. “Hvor synger I fucking højt” konstaterer Rumle, hvilket han jo måtte give ham ret i.
Til sidst vågnede folk
Det var en ambivalent oplevelse at se APHACA lukke Orange Scene sent fredag aften. For der var som sådan ikke en finger at sætte på deres energi eller livepræstation. Dog er man efterladt med en følelse af, at der alligevel manglede noget, og publikums opmærksomhed virkede flygtig. Tre unge fyre ved siden af mig begyndte at diskutere resultatet fra den seneste kamp i Fodbold-VM, blot for kort tid efter at tage en ølbong mens ”En Som Dig” spillede fra scenen. APHACA kom fint rundt om alle deres største hits, som var placeret strategisk og med jævne mellemrum i sætlisten. Storhittet ”Smelter Under Månen” udløste forståeligt nok fællessang blandt folk, men endnu engang virkede folk næsten zombie-agtige i deres tilstedeværelse. Under ”Hvor Kommer Vi Fra” måtte enkelte da også opgive og en mindre masseudvandring fandt sted omkring mig. Musikalsk gjorde APHACA alt, hvad de kunne. Dog var overgangen fra “En Flue I Et Spind” til ”Klip Klap Sandaler”s synthintro lidt skæv. Til gengæld var det dog lige præcis sidstnævnte sang, der langt om længe skabte liv i publikum, som blev bedt om at hoppe. Kærså gav den på synths og lavede en næsten technoværdig præstation. Næstsidste nummer blev ”Et Sted Hvor Vi De Første”. Måske var det genkendeligheden af sangene, eller måske tog det bare lidt tid, før de unge mennesker blev ordentlig varmet op i den kolde nat. Folk var i al fald løsnet op og giver sig hen til den fulde oplevelse. Som endeligt punktum gik APHACA til sidst lidt ned i tempo med ”Vi Pumper Hjertet Op”. Samtidig med sangens klimaks blev festivalpladsen oplyst af et fyrværkerishow, som blev skudt af fra scenens top. APHACA tog både fyrværkeri og flammer i brug for at give deres Roskilde-koncert en larger than life følelse, men end ikke alverdens pyroteknik kunne løfte stemningen op over et ikke-søvndyssende niveau.
