Red Leather

Koncertanmeldelse af Jonathan K. Kristoffersen

NorthSide - Aarhus - 06.06.2026

Maskeret cowboy-guitarist strandet midt i Jylland

Amerikanske Red Leather kunne til tider rocke igennem på LUNA-scenen, selvom udtrykket var temmelig kikset

Man kunne nemt være bekymret for på Red Leathers vegne, at hans første europæiske festivalsæt nogensinde ville være lettere dødsdømt af det tildelte spilletidspunkt, der lå præcis samme tid som et af NorthSides største navne i år. Tværtimod var der dukket overvældende mange mennesker op til den TikTok-populære singer-songwriter.

Amerikaner med store bogstaver

Red Leather holder sit navn, ansigt og sin identitet privat, men den persona manden påtager sig på scenen, er i den grad iøjnefaldende. Han virker tydeligvis stolt af at være fra ”Reno, Nevada, United States”, og outfittet var der i den grad til at matche. Han dukkede op i en dekoreret lettermanjakke, cowboybukser med dinglende snore, og selvfølgelig hans ikoniske røde cowboyhat – med yderligere dinglende snore. Fra publikum kunne jeg ikke hans fodtøj, men det er ikke svært at forestille sig, hvordan de støvler så ud. For at toppe det hele havde han under jakken en t-shirt med The Star-Spangled Banner på, fuldført med ordet ’AMERICA’ i blokbogstaver skrevet nedenunder. Musikken var lige så brandamerikansk og tog inspiration fra pop, country, en smule hip-hop og så nogle rockede guitarsoli, som faktisk kunne noget. Den her blanding af lidt af det hele virker til at være noget, der har stor succes i USA, og hvis dem blandt publikum som dansede, som var de til halbal, var nogen indikator, kunne europæerne også være klar på det. Det hele gik op i en slags højere enhed, da showet nåede til nogle af Red Leathers rockabillyinspirerede sange, såsom ’WATCH MY DADDY DIE’, hvor country/cowboyæstetikken nåede så meget over toppen, at man undrede sig over, hvor meget af det var karikatur og satirisk, og hvor meget det var et oprigtigt forsøg på at være cool.

Musiker eller TikTokker?

Det rent musikalske og tekniske, der foregik på scenen, var til tider noget forundrende. Der var en mystisk bas, som man aldrig blev helt sikker på, hvor kom fra. Nogle gange fornemmede man, at det var noget, den understøttende guitarist opnåede med en dybt stemt guitar og en loop-pedal, mens det andre gange var mere tydeligt playback. Det var en bas, som størstedelen af tiden endda var alt for høj, som i kombinationen med kraftfulde trommer gjorde, at Red Leathers anstrengte baritone stemme havde svært ved at bryde igennem. Red Leather er lige så meget en influencer, som han er musiker, og det var også til at mærke. Der stod en tripod med en telefon bagerst på scenen, som jeg formoder optog det hele, samt en ung fyr der gik distraherende meget rundt på scenen og stak en iPhone halvvejs i ansigterne på musikerne. Så hvis man læser denne anmeldelse og ønsker, at man havde været der, så kan man sikkert finde halvdelen af koncerten på hans TikTok med halvanden million følgere inden længe. Det mest mystificerende ved koncerten var dog da Red Leather pludselig forlod scenen og kom tilbage som en ond skyggeversion af sig selv: ’Black Leather’ som modsat af ham selv hadede at være i Danmark og var uvenner med bandmedlemmerne. Black Leather gav en enkel sang, der ikke var meget anderledes end alt det andet, der blev spillet, og så forsvandt han igen. Et alter ego kunne da sikkert virke godt med resten af konceptet, men mest af alt føltes det her bare som spild af tid.

Four years sober

Lidt inspireret kunne man dog alligevel blive af Red Leather, hvis tekster ofte har rørt på hans udfordringer med alkohol og stoffer, og han kunne stolt erklære til publikum, hvor iblandt mange ironisk nok var ret så fulde, at han var over 1600 dage ædru og clean. Flere af sangene rakte også ud til, hvad end lytteren nu skulle kæmpe med, om det var alkohol eller mentalt helbred. Red Leather skønnede, at man bare skulle ”keep fighting”. Igennem hele koncerten havde han en fed energi, og et generelt udtryk om, at han var utroligt glad for at være her og var stolt af sig selv. Selvom undertegnede anmelder her ikke var helt så overbevist af performancen, er der uden tvivl et potentiale at se hos Red Leather. Det her kunne sagtens blive til noget fedt en dag.

Anmeldt af Jonathan K. Kristoffersen

★★☆☆☆☆

Se koncertgalleriet her
















Previous
Previous

Jack White

Next
Next

Father John Misty