Father John Misty
Koncertanmeldelse af Viktor Frost Vajhøj
NorthSide - Aarhus - 06.06.2026
Father John Misty leverede vinbar-romantik og sarkastisk elegance til et træt NorthSide
Flere par har fundet kærligheden, danset i stuen eller haft Father John Misty i baggrunden til middag, og det er de minder, koncerten forsøger at genkalde.
Mændene i publikum ligner næsten alle nogen, der kunne være min far. Der er noget ved Father John Misty, der tiltrækker en særlig type publikum. Mænd, der tydeligt gerne vil være ham, og kvinder, der tydeligt gerne vil være sammen med ham. En blanding af beundring, begær og let misundelse hænger i luften, som om hele koncerten i virkeligheden handler lige så meget om personen, som det gør om musikken.
Baby-making music
Man kunne godt få den tanke, at der bliver lavet et barn eller to efter Father John Mistys koncert i aften. Det er den slags stemning, langsomt, varmt og lidt teatralsk. Hans nærmest talende vers og lette, singalong-omkvæd passer egentlig meget godt til et NorthSide, der efter tre dage virker kørt lidt flad og bare gerne vil læne sig ind i noget, der ikke kræver for meget modstand. Samtidig er det tydeligt, at Father John Misty stadig har en enorm udstråling. Han står i et lidt “slutty” outfit bestående af sort blazer og tank top, og han ligner en mand, der godt ved, han ser godt ud, og ikke er bange for, at du også ved det. Lysshowet er måske koncertens største aktiv. Det løfter hele scenen op i en næsten guddommelig stemning, hvor Father John Misty bliver placeret som en slags ironisk profet i skarpt, varmt lys. Det klæder ham overraskende godt den der blanding af selvironi og storladenhed, og giver koncerten et ekstra lag, der næsten gør den mere teatralsk end musikalsk. Men midt i det hele begynder der også at snige sig en anden fornemmelse ind. Alt er dygtigt, velspillet og smukt sat sammen, men det føles også en smule genkendeligt. Som om modellen er kørt mange gange før.
Når 10’ernes ironi ikke helt bider i længere
Father John Misty er stadig en stærk performer. Stor stemme, endnu større presence og en sikkerhed på scenen, der er svær at ignorere. Men der mangler et eller andet uforudsigeligt element, måske i form af en gnist, der kunne have løftet koncerten fra “god” til noget, der virkelig går over al forventning. Man sidder lidt med fornemmelsen af, at han stadig spiller en karakter, der engang føltes skarp og stilet, men som nu er blevet så velkendt, at den mister lidt kant. Det er stadig elegant, stadig veludført, men ikke helt så farligt eller levende, som det kunne være.
Father John Misty er talentfuld, karismatisk og fuldstændig i kontrol over sit udtryk. Netop kontrollen bliver også det, der holder koncerten lidt tilbage fra at lette helt.
Anmeldt af Viktor Frost Vajhøj