Iron Maiden
Koncertanmeldelse af Elias Rosendahl Sandbæk
Copenhell - København - 24.06.2026
Gennemgangen af halvtreds års storhed på to vilde timer
Skal man finde essensen af de djævelske toner, så rammer man nærmest plet hos Iron Maiden
På denne lukkede afdeling med åben himmel samlede Iron Maiden en gigantisk flok foran Helvíti. Klart mok, når de var dagens hovednavn, men også klart når de lige nu er i gang med deres ”Run For Your Lives Tour", der er deres store jubilæum på et halvt århundrede som band. Denne turné er designet med hjertet, kunne man mærke, da sangene var en kollektion af de største hits fra den lange karriere. Alle spillede sange var fuldkomne, som man kender det fra pladerne. Det var der også plads til på to timer, som fløj forbi. Det var også en særlig omgang, siden denne turné er den første uden Nicko McBrain bag trommesættet. I 2024 gik han på live-pension, og når bandet er på farten fremover, så er det med afløser på i form af Simon Dawson. Dawson var dog ikke til at feje af vejen denne aften. Han var fuldstændig indlært i de mange beats, grooves og skift, som McBrain normalt varetog. Resten af bandet var også mødt op med hele smadreenergien, da de rockede løs, til solen langsomt gik ned på den varme sommerdag.
Afpudsning af gammel skæring
”Phantom of the Opera” ind i “Number of the Beast” var en dødelig combo for de sultne festivalgæster, der mæskede til sig. Bruce Dickinson har måske fået lidt rynker, men det havde stemmen ikke. Om det var højt eller dybt, var det let som en leg for den seje forsanger. En særlighed var det, da bandet besluttede at finde en gammel skæring frem i form af ”Infinite Dreams”, som havde samlet støv i otteogtredive år forinden med en lille undtagelse i forhold til Paris aftenen før. Den var hjerteligt velkommen, da det føltes eksklusivt, men især fans af albummet ”Seventh Son of a Seventh Son” sprang i vejret. ”2 Minutes to Midnight” sparkede gang i fællessangen igen, da alle råbte titlen tilbage, da omkvædet rullede hen. Der er dog intet at sige til, at få sange var klare favoritter. ”Run To The Hills” var og er et evigt mesterværk. ”The Trooper”, der fulgte kort tid efter, så Bruce iført den britiske røde uniform og flagrede med både Union Jack og Dannebrog. Og man kan selvfølgelig ikke glemme Eddie! Bandets maskot, der også var del af flere numre, men mest prominent var i ”The Trooper”.
Mere levende, stadig levende
Efter ”Iron Maiden” lagde op til en fornuftig slutning, gik bandet af scenen. Da det var en halv time før tid, havde mange lugtet lunten om, at det næppe var ovre endnu. Det var dog stadig overraskende længe, det tog bandet om at komme tilbage. Da de gjorde, var det til ”Aces High” og direkte ind i ”Fear of the Dark”. Det var fantastisk, at mørket var faldet en smule på, så der var mulighed for, at scenelyset kunne skabe uhyggelig stemning i optakten til fuld eksplosion. De lange sange gjorde plads til masser af guitar-soli, der fint blev samlet op af det ret så imponerende lyd-setup, de bruger på Copenhell. Især ”Rime of the Ancient Mariner” har lidt lange mellemstykker, og disse øjeblikke gjorde publikum opmærksom på realtid igen. Publikum var dog i højt humør, og det var kun meget lidt, man hørte til deres talestemmer her.
Sætliste
Murders in the Rue Morgue
Wrathchild
Killers
Phantom of the Opera
The Number of the Beast
Infinite Dreams
Powerslave
2 Minutes to Midnight
Rime of the Ancient Mariner
Run to the Hills
Seventh Son of a Seventh Son
The Trooper
Hallowed Be Thy Name
Iron Maiden
Ekstranumre
Aces High
Fear of the Dark
Wasted Years
Anmeldt af Elias Rosendahl Sandbæk