Empire Of The Sun
Koncertanmeldelse af Elias Rosendahl Sandbæk
NorthSide - Aarhus - 04.06.2026
Solen tittede frem efter en regnvejrsdag
NorthSide havde en fest med disse performers, der bragte varmen og livet til festivalfolket
Empire of the Sun, med deres storartede og spektakulære sceneshow, var første dag på NorthSide festivals sidste kunstner på den store scene. Man kunne se lidt frem til noget sol efter en dag fyldt med regnbyger, torden og lynild. Faktisk gik to sole på scenen lige, da showet begyndte. To danserinder, der var iklædt skræddersyede kostumer med en sol på hovedet, der i ambiance satte bonsai-træer op. Da så bandet, med forsanger Luke Steele som general, ledte os i krig mod vejret med et energisk åbningsnummer, så var man opslugt i øjeblikket. Der var gjort meget ud af storskærmens 3D-grafik, som tilføjede til en futuristisk, men også ritualistisk følelse i luften. Luke Steele fandt ofte en guitar frem, og fyldte pladsen med velbalancerede soli, mens han dansede ind og ud med keyboardets lignende blæs. Danserinderne matchede viben med simple, men mystiske dansetrin. Det gik op i en højere enhed i de øjeblikke, hvor alle disse goder sammenflettede sig til en komplet sanseoplysning.
Ryk dig, hop op og dans
Selvom sangerens lyse stemme nogle gange gik sig melankolsk til værks, var der masser af hjerterum til dans. Med det menes, at bas og stortromme harmonerede med ens hjerteslag og dermed, nærmest som automatisk respons, fulgte kroppen trop. Men ikke kun kroppen blev stimuleret, det var også både ører og øjne. Musikken var fejlfri i udførelse, og gav kuldegysninger, der forhåbentlig også kunne mærkes af de snalrede blandt os. Selv hvis det bare var små stemningsskrig fra Steele, så var det veltimet og gav ekstra karakter, inden de brækkede det ned og der igen var hænder i vejret. Øjnene blev kildet af den førnævnte fantastiske grafik, men også af danserinderne og Steeles konstante tøjskift. De kørte forskellige temaer, der involverede alt fra rumvæsner til baseballbat, og man kunne simpelthen ikke kigge væk. Hvis der havde været mere plads blandt publikum, kunne man forestille sig folkemængden blive revet med i dansens trin, der virkede nærmest designet som en efterabers drøm.
Uforklarlig, underlig, uundværlig
Forestillingen fortjente at være dagens sidste store nummer, men de var også denne skribents favorit denne festivaldag. Det er svært at forestille sig noget bedre, men underligt nok var der noget uforklarligt, der forhindrer en topkarakter. Måske var det et kort genbesøg med mine sarkastiske favoritter, de publikumsblændende strobelys, blandet med en overraskende mangel på fællessang. Der var også en underlig pause, der lod sig hænge til råbet om ekstranumre, men festivaler byder sjældent den luksus, så folk havde egentlig vendt sig fra scenen i det øjeblik, de sprang på igen. Det tilspidser sig, når det kommer til perfektion, men der går muligvis bare en smule intimitet fra projektet, når det opleves som festivalsstorhed i stedet for egen turné. Hold skarpt øje. Empire Of The Sun danser, spiller og imponerer sig til et formidabelt show. Kommer de igen som herre i eget hus, så anbefales det hurtigste spæn i deres retning.
