Uffe Lorenzen
Koncertanmeldelse af Elias Rosendahl Sandbæk
Vin Danmark - Aarhus - 05.05.2026
Gammelt guf i nyt tryk
Uffe Lorenzen bragte ikke danselig, men lyttelig spillemandsmusik til Aarhus Ø
Den gæve hippie Uffe Lorenzen spillede i VinDanmark på en varm tirsdag aften ude på øen i Aarhus. I deres næsten gemte baglokale, hvor der gemmer sig en lille trang koncertsal, kunne man opleve, i siddende tilstand, lidt hyggelig hippie-rock. Det var en forestilling, man nemt kunne forestille sig have hjemme i et stort telt ude ved en havn, men selv uden telt var der nærmest en sømandsvise-følelse over Lorenzens fremvisning. De fleste sange spillet var også fra den kendte rebelske periode mellem 70’erne og 80’erne, sunget på ny af Lorenzen i cover-versioner, med få originaliteter som kirsebærret på toppen. På scenen var kun Lorenzen og hans tolvstrengsguitar og Trine Trash, som var med på bas, anden stemme og blokfløjte. Det var dog ikke en koncert uden kritik. Første eksempel, som lige er relevant her grundet dens omtale i dette afsnit, er tolvstrengsguitaren der konstant skulle stemmes. Der var ingen tekniker på scenekanten, og ingen skip-knap.
Stemningens paradoksale påvirkning
Efter hvert nummer var der alligevel et godt mellemrum, som Lorenzen fik udfyldt med en omgang multitasking, der bestod af hans kamp mod guitaren, samt en langtrukken optakt til næste sang. Det kunne flere minutter gå med, og selvom der blev gjort et forsøg, blev man taget lidt ud af underholdningen. Da stemmen så blev skruet op, og man hørte guitarens klang, var der pludselig en saftig oplevelse at hente, muligvis lige så saftig som vinen i publikums glas. På den måde gik situationen godt sammen kan man vel sige. Dog kom det nærmest som chok, at i en sal med siddekrav og ikke så meget som småsnak, at genren var god, gammel, klassisk rock. Og med instrumenteringen, der kun bestod af enten guitar og bas, eller guitar og fløjte, blev en ny følelse skabt. Det var på en måde den perfekte baggrundsmusik til en kæmpe jubilæumsfest, hvor folk netværker og kommer hinanden ved. Det var på en måde en festlig forsamling, man kunne få rykket rumpetten til, men det var der ingen slagtøj til at hjælpe med skabelsen dertil, samt for mange stole til. På den måde endte netop denne koncert imellem to urokkelige mure.
Men kunne manden spille?
Ja. Uffe Lorenzen har mange år som musiker på ryggen, og en stemme, der har utallige kvaliteter. Det kunne man især høre på nummeret ”Lil’ Johnny’s Mund”, der ligger meget højt, især på sidste tone hvor stemmen rigtig skal skubbes. ”Baglæns” var til gengæld i et mere balanceret register, og disse to numre lagde god bund for den gode spillemandsoplevelse. Så var der nummeret ”Tornerose”, der på underlig vis mindede om en Palle Pirat sang med voksentema. Så der har vi polerne. Hvert nummer var på et spektrum mellem disse. Men det mest bemærkelsesværdige øjeblik var helt klart ekstranummeret ”Lad Det Gå”, som var en sjælden originalitet, der virkelig bragte høj energi og begejstrede denne skribent. Og et sidste skud ud, skal gå til nummeret ”Ingenting”, der var cover af et teenage pop-punkband Hul. Lige dette cover havde næsten et element, der kunne sammenlignes med Johnny Cash der lavede et cover af en Nine Inch Nails sang, og faldt i god smag i denne sal.
Hvor endte vi henne?
Jamen, denne koncert insisterede ikke på at være et mesterværk. Den var dog hyggelig. Lyset var statisk, men dejlig varmt, og det understregede lidt pointen; man var skam velkommen. Nogle gange er det alt man har brug for, men koncerten her steg som sagt aldrig over denne platform. Den stagnerede blandt de urokkelige mure, og hele sammensætningen ville skulle gentænkes, før der kan blive tale om højere karakter. Der er en masse atmosfære på Lorenzens plader, faktisk langt mere end til koncerten, og den ambiance kunne man muligvis inkorporere. Ellers kan stolene fjernes, hvis der kommer så meget som en cajon med på scenen, og hvis det ville være uoverskueligt, ville bare et rasleæg og en tamburin gøre meget.
Sætliste
To Skud
Baglæns
Morfar
Ingenting
Til Nashet
Spredt for Vinden
Når Mørket Falder
Lille Fugl
Tornerose
Lil’ Johnny’s Mund
Små Hjul
Ekstra
Lad Det Gå
Anmeldt af Elias Rosendahl Sandbæk
★★☆☆☆☆
Se koncertgalleriet her