Tom Smith

Koncertanmeldelse af Jesper Albæk Poulsen

Hotel Cecil - København - 30.03.2026

Forkølet redaktør sørgede for, at avisen kom ud 

Tom Smith advarede mod, at stemmen ikke var, som den skulle være, men et frysende publikum fandt hjertevarme frem og leverede unik support til Editors-frontmanden. 

Det beskedne spillested Hotel Cecil et halvt stenkast fra Strøget var værter for en sanselig oplevelse denne aften. Klokken 20 - blot flankeret af 4 guitarer og et Roland-klaver - satte Tom Smith og hans kompagnon Nicholas Willes (multi-instrumentalist, der akkompagnerer Editors, når bandet er på tour) sig til rette på et par taburetter stillet på et gulvtæppe med blot en klunkehjemslampe som scenepynt. Han kunne næsten ikke blive mere nøgen, den gode Editors-sanger, men klogeligt beholdt han tøjet på, for der var afsindig koldt i den lille sal denne aften. Klogeligt også, fordi Tom Smith i forvejen ikke var på toppen rent stemmemæssigt.

Stemmeberettiget

 Mens publikum skuttede sig i “køleskabet” og var overladt til en potentiel lungebetændelse via frit udsyn gennem et hul i loftet til et tagparti med gamle brædder, så fangede Smith an med tre sange fra hans første solo-album (There Is Nothing In The Dark That Isn’t There In The Light), der udkom sidste år. “Deep Dive” var en god stemningssætter for denne aften, selvom Smith ret hurtigt krøb til korset og fortalte, at han var sygdomsramt, så stemmen kunne potentiel opføre sig skørt. “Either something weird or the sound of something supersexy”. Det dristede en tilhører til at råbe tilbage: “You always sound sexy”. Smith trak på smilebåndet og konstaterede tørt: “But not supersexy”... Det kan godt være, at halsen brændte til Smith, men overskud og humor fejlede nu ingenting. Der var lagt fra land til en aften med sange dels fra egen skuffe og dels fra det efterhånden omfattende Editors-lager.

Kaffe to the rescue

Man kunne nok påstå, at denne akustiske setting var en ensidig affære, for Smith og Willes gjorde ikke synderligt meget væsen af sig. De blev på deres respektive pladser, og mellem numrene fik Smith luftet et smil og et tak. Nu var et udsolgt Hotel Cecil jo heller ikke kommet for at overvære en forelæsning, men var langt mere optaget af at høre Smiths pragtfulde stemme. Den blev smurt med rigelige mængder kaffe, og når det nu skulle være, så var lydbalancen i den intime atmosfære indstillet til perfektion. Den siddende flok lyttede opmærksomt og imponerede til noget, der sagtens kunne have været en pladeindspilning. Smiths stemme var nemlig langt hen ad vejen en fornøjelse at lægge ører til på trods af sygdom. Særligt på de mange Editors-numre, som udgjorde lidt over halvdelen af denne aftens playliste.

Du kan stole på publikum

Der var særligt lagt vægt på de gode gamle Editors-sange. Ingen numre fra det seneste stilskiftende og fremragende album EBM (Electric Body Music), hvilket gav god mening, da det er mere hårdtpumpet og ikke ret egnet til afdæmpet tilgang. Spoler vi tilbage til “Violence”-albummet, så fik vi derfra kun lige “No Sound But The Wind”. Turen gik i stedet til 00’erne, hvor sange som “An End Has A Start” og “Blood” blev trukket frem som sikre kort, og bedst som det gik allerbedst, og Smiths stemme synes stabil og funklende, så knækkede filmen. Det var ikke meget, vi fik af “Leave”, førend Smith måtte kapitulere. Han hostede, rømmede sig og skyllede halsen med både vand og kaffe. Stemmen var nu kortvarigt ru og ukendelig. “The opposite of the supersexy voice has just happened”. Tom Smith kæmpede det bedste, han havde lært, men lige lidt hjalp det. Publikums support var instant, og tilsagn som “take your time”, “you can do it” og “just give yourself a break, we are not leaving” viste, at sikkerhedsnettet var spændt ud. Nej, publikum var ikke klar til at forlade stedet, men “Leave” blev pakket ned, og Tom tog opfordringen til sig, og trak sig ud bagved til en pause. Imens iklædte publikum sig jakker og halstørklæde mod den gennemgående kulde i den underjordiske spillesal, men naturligvis uden at forlade etablissementet.

Reduceret sætliste var stadig en gave

Lang blev pausen ikke, og ud kom Smith og Willes nyrestaurerede og med fornyet mod på tilværelsen. Storhittet “Munich” piskede stemningen op, og blev efterfulgt af en overlegen version af “Ocean Of Night”, mens publikum bagefter messede i med hver en linje af “Papillon”. På turen spiller Smith og Willes normalt 23 sange (endnu et Editors-cover og en Bob Dylan-sang), men efter sommerfugl-hymnen, så annoncerede Smith, at han og Willes ville snuppe et par numre mere og så trække sig derefter. Redaktør Smith sørgede dermed for, hvad vores egen Tryksen fra DRs tv-julekalender fra 1982 også stod på mål for: Avisen SKAL ud! Publikum blev ikke spist af med 21 sange, for at det blev til 21 sange er i virkeligheden et fund. Han var helt sikkert ikke på toppen, Mr. Smith, men han gav den alt, hvad han kunne, og det lød som oftest, som englene synger. “Lights Of New York” og “Smokers Outside The Hospital Doors” blev således rosinerne i pølseenden, førend et tilpas publikum kunne rejse sig til stående applaus. Om rygerne uden for hospitalsdørene pulser Cecil, tja, det meldte historien dog intet om.

Tom Smiths visit var en aften til langtidshukommelsen. Hold nu kæft en stemme, den mand er udstyret med. Det kunne faktisk ikke gøres ret meget bedre, men gad alligevel vide, hvad han kunne have bedrevet det til, hvis han var i rask tilstand. Kuldeindblæsningerne i Hotel Cecil har næppe hjulpet på tingenes tilstand, og var du tilstede, og vågner op i morgen med kriller i halsen og løbende næse, så tænker jeg ikke, at du skal give Smith skylden. Han smittede udelukkende rent musikalsk…

Sætliste

Deep Dive

How Many Times

Endings Are Breaking My Heart

All The Kings (Editors)

The Weight (Editors)

Life Is For Living

Honesty (Editors)

No Sound But The Wind (Editors)

Souls

Broken Time

The Phone Book (Editors)

What Is This Thing Called Love (Editors)

Northern Line

An End Has A Start (Editors)

Blood (Editors)

Leave

Munich (Editors)

Ocean Of Night (Editors)

Papillon (Editors)

Lights Of New York

Smokers Outside The Hospital Doors (Editors)

Anmeldt af Jesper Albæk Poulsen

★★★★★☆

Se koncertgalleriet her