Schæfer
Koncertanmeldelse af Jonathan K Kristoffersen
Gnisten - Ry - 09.04.2026.
Sådan er det jo med Schæfer
De spillede måske kun en time, men gudhjælpemig hvor fik de brugt den time til det ypperste.
De sidste få år har Schæfer allerede gjort stort indtryk både på diverse festivaler og egen tour. Undertegnede anmelder her var så heldig at fange deres sæt på SPOT Festival i Aarhus sidste år, hvor de kan findes igen her 1. maj. For nylig udgav bandet deres debut-EP, ’Hundeliv’, som består af velproduceret indiepop med unik instrumentering og et bredt spænd af hverdagspoetisk glimt-i-øjet-sangskrivning. Det kan dog varmt anbefales at opleve bandet live, hvor de tilsyneladende altid har nye sange gemt i ærmet. I studiet består Schæfer blot af forsanger Anna Skov og keyboardspiller Emil Mors Rasmussen, men når de giver koncert, opgraderes de til et helstøbt syvpersoners orkester, som der vist kun lige var plads til i det lille hyggelige spillested, der hedder Gnisten.
Direkte fly fra Ry til Gran Canaria
Der er en sjov teatralsk undertone i Schæfers tilstedeværelse på scenen. I deres matchende outfits giver bandet ekstra personlighed til numrene med subtile, men effektive, koreografier. Om det er et synkront hop ned på hug til et omkvæd, eller hele gruppen der vender blikket mod trommeslageren, når han giver en solo, så er der altid noget til at underholde øjnene. Teatret skinner især igennem på sangen ’All Inclusive’, hvor hele bandet tager badehåndklæder om nakken, skuer mod ”himlen” til lyden af et charterfly, der letter og en pilot, der informerer, at turen går fra Ry til Gran Canaria. Forsangeren, der indtil videre har stået med ryggen til publikum, vender sig da om iført en solhat og erklærer ”jeg er lige fyldt firs”. Hun påtager sig et persona som pensionist på tropeferie, der både er sin ”egen lykkes smed” samtidig med hun ”solbader i pension betalt af min nation”. Den allerede velskrevne tekst, der både lyrisk og musikalsk nærmest kunne passe ind på C.V. Jørgensens ”Sjælland”, bliver på denne måde opløftet til et gennemført samfundssatirisk performancestykke. Teatret formåede at brede sig også ud over scenekanten, da kerneduoen Anna og Emil stillede sig ved et keyboard i midten af publikum og gav en demonstration på hvordan, de to skriver sangene sammen. Man forestillede sig et øjeblik, at man var med dem inde i studiet og høre dem færdiggøre en helt ny sang. Der var dog ellers en vis kontakt til publikum, der manglede. Det var ikke nødvendigvis grundet en mangel på at prøve fra bandet, og det er svært at sætte finger på, hvorfor publikum ikke altid føltes helt ’med’. Schæfer virker til at appellerer til de lidt yngre generationer, men det var et lidt andet aldersspænd, der var mødt op i Ry denne aften. Den blandede konstellation af stå og siddepladser på gulvet begrænsede også mulighederne for at danse med på numrene med mere gang i.
Mere trompet i popmusik, tak
Numrene bliver også opløftet rent musikalsk når Schæfer optræder live. Især trompeten, som snart er det mest ikoniske kendetegn ved bandets lyd, får sig et helt nyt liv på scenen takket være deres beundringsværdigt ihærdige trompetist. På sangen ’Brugte Tallerkener’ gik Emil på en vanvittig solo, der gav ham det måske rødeste hoved, jeg har været vidne til, som man ikke kan gøre andet end tage hatten af for. Trompeten er generelt et underrepræsenteret instrument i popmusikken, for som set her kan det tydeligvis noget helt specielt. Den mest bemærkelsesværdige opgradering sås helt klart i ’Chefer’ som de lukkede koncerten af med. Det er en sang, der kritiserer magtliderlige autoritetsfigurer, om det er en lidt for nærgående leder til firmajulefrokosten, eller en vis præsident. Sangen nåede sit klimaks i broen, der gentager udtrykket ”mere vil have mere”, som i studieversionen er et fedt øjeblik, men det kan slet ikke sammenlignes med, hvordan det gøres live. Sætningen blev gentaget adskillige gange ekstra og for hver gentagelse blev leveringen mere og mere intens, indtil det kulminerede til en storm af skrig, der på et øjeblik stoppede og gik ind i det sidste omkvæd på en meget tilfredsstillende måde. Det perfekte brag at afslutte koncerten på.
Anmeldt af Jonathan Kornerup Kristoffersen
★★★★☆☆
Se koncertgalleriet her