The Raveonettes
Koncertanmeldelse af Jesper Albæk Poulsen
Tivoli Friheden - Århus- 04.06.2026
Den støjrockende duo flækkede Friheden, men en halv park af zombier bemærkede det ikke
Et af de mest markante og enestående danske bands fik ikke den store spilletid, men til gengæld gjorde Sune og Sharin stor nytte af den begrænsning, det blev til.
Jeg har før kaldt dem Troldepus og Lego-hår. Manden med usorterede krøller og kvinden med det sirligt klippede pandehår. Altid kærligt ment, for der er en lille risiko for, at det ikke kan skjules, at jeg er særdeles glad for The Raveonettes. Lige siden mine øjne så filmen “Nordkraft”, var det mine ører, der tog fra biografen med lyden af noget anderledes in mente. Hvem var dog dette band, der spillede en blanding af støjrock og drømmepop? Jeg fik nærmest et chok, da jeg fandt ud af, at de var danske. Siden har jeg halset efter dem, hver eneste gang, de var i Danmark. Men hov, sagde du ikke lige, at de var danske? Jo, men de er rent faktisk lykkes med at gøre karriere på det store internationale marked, så et dansk visit er ikke en årlig begivenhed. Sune Rose Wagner og Sharin Foo, mine damer og herrer.
Helt deres egne
Til denne begivenhed i Tivoli Friheden er der hentet fire store rockbands ind til at underholde 15.000 mennesker. Hvert band har betydet enormt meget for dansk musikliv og -historie. Et band med oprindelse tilbage til hvert sit årti, således at Sort Sol blev født i 70’erne, D-A-D har rødder i 80’erne, Dizzy Mizz Lizzy ramte 90’erne, mens hovedpersonerne i dette skriv debuterede i 00’erne. Wagner skulle jo også lige sætte Psyched Up Janis i bero og sætte sig ud af spil i The Tremolo Beer Gut, førend at The Raveonettes kunne se dagens lys. Med den helt vanvittige EP “Whip It On” sparkede de døren ind og kan ikke sammenlignes i genre med noget andet dansk band. Det er sgu da meget sejt, ik?
Musiklevering, ja tak
Der på scenen står et trommesæt. Snart skal Jakob Høyer hamre på det. Det ser det ud til, at han allerede har gjort, for nogen har taget en kæmpe bid af det ene af bækkenerne. Øjnene flytter sig til Sune og Sharin, da de træder ind på scenen, og ganske ydmygt og stilfærdigt klargør sig til koncertstart om få sekunder. De har aldrig sådan gjort det store ud af at præsentere sig eller fyre anekdoter af. De er her for musikken og dens levering. Publikum er delt til denne første af dagens fire koncerter. Dedikerede fans, der er klar til at give gas og kalde på favoritnumre. Den anden halvdel virker uindviede og tøvende. Sådan er det næsten altid, når der er tale om et festivallignende setup, hvor alle billetter ikke er indløst til alle kunstnere nødvendigvis. Stakkels den halvdel, hvor støjen fiser lige hen over hovedet på dem.
Jøsses, der blev filet
The Raveonettes foretager sig noget ganske ukonventionelt, for allerede i koncertens første halvdel smides både “Love In A Trashcan” og “Attack Of The Ghost Riders”. Det har jeg aldrig oplevet før, og det er nu ikke så få gange, at jeg har været repræsenteret på gulvet foran dem. “Sisters” får Friheden til at slå revner, og "Dead Sound” og “Last Dance” brager løs i samme slipstrøm. Det er faktisk lidt en skam, at The Raveonettes ligger så tidligt. Ikke, at det ikke giver mest ræson, da de er “novicerne” i denne opsætning, men deres musikstil stemmer ikke overens med eftermiddagssol. Ja, det er de simpelthen for gode til. Det er, som det er, og Sune og Sharin lader sig ikke mærke af noget. De filer løs på strengene på “Whip It On”-skæringerne “My Tornado” og “Cops On Our Tail”. Det buldrer løs, og alt er godt.
Kort, men tight sæt
Hen mod det, der skal vise sig, at være slutningen på koncerten, får vi “Aly, Walk With Me” og et cover af The Stone Roses’ “I Wanna Be Adored”, som Sharin beretter som værende et af de numre, som har formet The Raveonettes. Man forstår hvorfor. Spilletiden spildes ikke med lange passager med tromme- og guitar-blær, og dagens trio når ganske meget på de beskedne blot 55 minutter, som de får tildelt. Jeg ønsker mig et snarligt gensyn, hvor der bliver tid til også at få luftet klassikere som “Bang!”, “Somewhere In Texas”, “The Great Love Sound”, “Uncertain Times”, “Heart Of Stone” og “Do You Believe Her” og alle andre kæmpemæssige efterladte her i dag.
The Raveonettes leverer en interessant og solid start på en lang rockdag og sikke en skam, at der er så mange dødbiddere, der har forvildet sig helt ned foran scenen. Slå jer nu løs, Aarhus, som havde I vundet et mesterskab af en art!
Anmeldt af Jesper Albæk Poulsen
★★★★☆☆
Koncerten med The Raveonettes var en del af eventet Rock i Friheden, hvor også Dizzy Mizz Lizzy, Sort Sol og D-A-D spillede. Dizzy Mizz Lizzy og Sort Sol er allerede anmeldt tidligere på sæsonen, så de er ikke tilgodeset i denne omgang. Klik på de markerede navne og læs løs.