Sort Sol

Koncertanmeldelse af Jesper Albæk Poulsen

Vejle Musikteater - Vejle - 24.04.2026.

Solen blev sort, da dansk rocks fineste tog fredagens første nattevagt

Da skumringen havde lagt sig, dukkede ikonerne op i tågen. Sat i en minimalistisk setting, men med en lydfrekvens, der nærmest fik balkonerne i Vejle Musikteater til at slå revner.

Treenigheden Steen Jørgensen, Lars Top-Galia og Tomas Ortved har foruden et par optrædener i 2024 ikke været ude og gøre landet usikker under fællesparaplyen Sort Sol siden 2018. For tiden er de så endelig sådan rigtig på landevejen, og senere på året joiner de såmænd også Dizzy Mizz Lizzy, D-A-D og The Raveonettes til et par gedigne danske rockbrag i Aarhus og Odense.

Grundig rundtur i pladerne

 Denne aften i Vejle var det bare dem selv. Det vil sige assisteret af de gode live-legekammerater Anders “AC” Christensen og Manoj Ramdas. Intet nyt musik er sprunget ud af knaphullerne i bæltet siden det pudsigt danskbetitlede album “Stor Langsom Stjerne” fra 2017. Dermed også et nostalgisk tilbagekig på dansk rockpunks absolutte enere og deres store kunst og værk af et bagkatalog. Et sæt, der kom godt rundt i diskografien. Kun “Dagger & Guitar”-albummet var denne aften ikke repræsenteret. Og lad det være sagt: Sort Sols betydning for dansk musik er indiskutabel, og de efterhånden mytiske mørkemænd er gjort af noget helt særligt.

En gevaldig aften

Mørkt, det var der. Eller lad mig konstatere, at røg efter i aften også er en farve. Hvis man ikke vidste bedre, så ville man slet ikke tro, at Jørgensen og co. stod på en scene. Nærmere en kvintet stående midt på en eng indhyldet af mosekonens bryg og temmelig lav sigtbarhed. GPS’en sagde imidlertid Vejle Musikteater, og det var også det, som forsangeren adresserede publikum som. “Vejle, godt at se jer”. Som altid blev det en koncert uden alt for meget mikrofonlir, men alligevel fik publikum at vide fra scenekanten, at de havde været gevaldige, da koncerten blev rundet af. Fedt, manner. Ordet “gevaldig” bliver simpelthen brugt alt for lidt nu om stunder.

Lad der blive lys

 De fem mand høj forblev mystiske der i mørket, som med et blev flænset i stykker af adskillige laser og stroboskoplys, der ville have udfordret en epileptiker i uhørt grad. Heldigvis var de letgenkendelige fra for præcis 30 år siden, hvor jeg første gang oplevede Sort Sol live på den hæderkronede Roskilde Festival fra 1996, der siden er blevet kåret til den bedste udgave af Danmarks største sommerbegivenhed. Sikke et program altså!!! Aftenen blev lagt fra land med et par “Glamourpuss”-skæringer i form af “Popcorn” og “Dog Star Man”. Samtidig eksempler på, hvor meget lyd Lars Top-Galia kan vride ud af sin guitar, mens Steen Jørgensen passende kunne brumme stemmen varm i baggrunden. Klar var stemmen til “Next Century” fra “Snakecharmer”. Jeg havde da næsten glemt, hvor pulserende en sang, det er, men det blev jeg altså pænt mindet om, inden tempoet skulle trækkes smukt ned til skønne “Kiss The Streets”. Linjen “Behold The Light” sang Jørgensen naturligvis via “...Like A Trance Like…” og det holdt altså stik, for lyset blev fortsat kastet rundt i transcenderende variationer som var man indlagt i et syretrip. Nogle gange faktisk til gene for udsynet…

Dansetrin blev sat under lås og slå

 Stor fan af “Life Took Your For A Freq.” bliver jeg aldrig, og selvom Sort Sol oftest funklede denne aften, så tog de også et par alvorlige livtag med publikums tålmodighed, da både “K-141 Kursk” og “Tatlin Tower” ikke ligefrem er regulære “3 minutters sager”. Uh, hvor ville jeg hellere have hørt “Holler High”, “A Stroke Of Midnight” eller “The Weightless” i stedet for. Javel, man kan ikke altid få, hvad man ønsker sig, men redningskransen blev kastet ud til aftenens ekstranumre, hvor Manojs mandolin blev hevet frem fra gemmerne og filet til de sprøde toner af “Let Your Fingers Do The Walking”, der blev fulgt til dørs af endnu en “Nattevagten”-klassiker i form af “Shaheeba Bay”. Her havde jeg egentlig forventet, at Vejle blæste på den strenge konduite om at blive siddende på sin plads i salen. Ja, du læste rigtig. Når man har oplevet Sort Sol såvel på et mindre spillested som Godset i Kolding som på Heartland og Copenhell, så er der altså meget lidt punk over at skulle forblive i sit magelige sæde. En enkelt kvinde dristede sig til at forsøge med lidt solo-dans ude i siden, men hun blev pænt beordret på plads af salens vagter.

 Sort Sol fik sat en tyk streg under deres position, som et af de ypperste orkestre overhovedet herhjemme. Steen skulle lige finde stemmen, publikum skulle lige vænne sig til den stillesiddende positur samt en overflod af lysindfald og den med ubåd og tårnet blev rullet ud som en lille klat dej, der endte som en udstrakt familiepizza. Sådan er der så meget og nogle vil også mene, at der rent faktisk skal være huller i en ost, for at man kan kalde den en rigtig ost.

Sætliste

Popcorn

Dog Star Man

Copenhagen

Next Century

Kiss The Streets

…Like A Trance Like…

Life Took You For A Freq.

Siggimund Blue

Erlkönig

Daughter Of Sad

Abyss Revisited

A Knife For The Ladies

K-141 Kursk

Who’s Afraid Of Virginia Woolf

Tatlin Tower

Ekstra

Let Your Fingers Do The Walking

Shaheeba Bay

 Anmeldt af Jesper Albæk Poulsen

★★★★☆☆

Se koncertgalleriet her