Teitur
Koncertanmeldelse af Elias Rosendahl Sandbæk
Grim x Musikhuset 06.02.2026
Tre sprog, én artist, én fejltagelse
Langt inde kommer man ikke uden at gro hår i den grå variant ved denne soloudflugt
Som del af endagsarrangementet Grim x Musikhuset i Aarhus var den færøske sanger og komponist Teitur på besøg med et solo-sæt, der blev udført gennem sit multitalent for klaver og guitar samt hyggelige sangstemme. Teitur har haft en lang karriere og har derfor oplevet en del forskelligt på sin rejse. Til denne koncert blev man lullet i søvn på tre forskellige sprog. Som én af dagens første koncerter gav det en dårlig smag i munden, men der var nogle få ting der kunne tiltrække et bestemt publikum, og disse solstråler i sjasket, skal nok også få sin omtale i denne anmeldelse.
Melodisk neurodivergens og gråtoner i Store Sal
Da salens lys dæmpede til et enkelt spotlight, var jeg egentlig meget optimistisk i mit mindset. Optimismen forlod dog hurtigt etablissementet, da selve musikken blev produceret halvprætentiøst og uinteressant. Nogle af Teiturs engelske tekster kunne måske gå som middelmådige, men da han kort inde i koncerten begyndte en lang færøsk vise, der var ensartet, uden sjæl og host-afbrudt, begyndte jeg at tælle sekunderne. Efter at have ramt snoozeknappen i de fem-syv minutter, der gik med det nummer, fortsatte han over til sin akustiske guitar. Selvom første nummer på den nye stol kom med tekniske lydproblemer, var det allerede en stor forbedring, men efter den kedsommelige vise, var der heller ikke højt til loftet.
”Kedsomhed” til ”kan noget”
Man kunne mærke Teiturs raffinerede musikalske evner, disse værende påpasselige og helt klart resultat af hårdt arbejde. Man kunne se hans fingre danse med strengene på den førnævnte guitar, og hans bløde stemme gik hånd-i-hånd med hans hverdagsinspirerede tekster. Med sig havde han en færøsk tekst, og selvom man startede med traumatiske flashbacks, blev også dette nummer udført bedre, og det glædede mig, at det ikke var sproget, der gjorde forskellen. Det sidste nummer var det eneste danske nummer, og efter en akavet, lang, underlig historie kunne vi få det sidste skrub-af nummer, som var ”Syner” fra albummet som flere kunstnere har samarbejdet om og dedikeret til H.C. Andersen, nemlig ”Andersens Drømme”.
Lydkvaliteten og det gode og simple lysvalg kan krediteres som noget af koncertens redning. Teiturs underlige monologer, der kunne virke lettere akavede, fungerede dog stadig ret så intime og hyggelige. Nogen stor musikalsk oplevelse blev det dog aldrig.
Anmeldt af Elias Rosendahl Sandbæk
★★☆☆☆☆
Se koncertgalleriet her