Fabräk

Koncertanmeldelse af Elias Rosendahl Sandbæk

Grim x Musikhuset - Århus- 06.02.2026

Inden man kan tage på skiferie, skal man have hoppet til det rockede rap

De festglade drenge hoppede og sprang sammen med Musikhuset, men sang de egentlig?

Hen på aftenen hos Grim X Musikhuset efter en lang dag med både perler og skændsler i det musikalske og underlige events, der bestod af bingo og skaterkonkurrence, var det kun på sin plads at spille lidt punkinspireret rap-musik. På en måde var Fabräk netop dét band jeg følte var mest relevant for eventet, og de skuffede bestemt ikke. Deres liveband var der ild i, og de to unge gutter ville gerne sætte gang i festen blandt et publikum, der for det meste var halvberuset og havde været i gang siden eftermiddagen. Ligesom Total Hip Replacement før dem, stod de på foyerscenen lige foran indgangen af Musikhuset i Aarhus, da de bekendte sig selv som feberramte, men stadig klar til at lægge alt på bordet for energien. Uden helt at ramme i hjertet hos denne anmelder var det uundgåeligt at stå stille, når selv moshpits blev åbnet og som fyldte fra stolpe til stolpe og fra mur til mur. På det åbne gulv var publikum med på legen, og så kunne man næsten leve sig ind i, at Anton Dyrby og Sixten Rasmussen var superstjerner. 

Hovedroller i eget spil uden stemme at prise

Generelt gennem hele showet var energien høj. Det er svært at placere de største højdepunkter på sangregi. Dog var drengene meget vokale blandt numrene, og gode til at få styret publikum. De fortalte os, hvad de ville have ud af os, og hvis det var en moshpit så blev der adlydt. De introducerede ”FOKUSER” som værende et mere stille nummer, og at det ville blive den eneste pause, man fik, og meget passende fik Anton Dyrby da også efter nummeret fortalt, at det havde været det rigtige tidspunkt at hente øl på. Deres store single ”DAARLIGT” fik også fuld hammer, men gennem hele koncerten føltes vokalen meget mere afslappet end energien. Især den førnævnte ”FOKUSER” var virkelig træls for øregangen, da gutterne lod den være meget blød, hvilket var gennemgående for denne koncert. Denne løse og snakkende stil er vakkelvorn og useriøs og falder ikke i denne anmelders smag. Jeg kan dog her understrege, at vokalen ikke var så vigtig for den energi, som sange som ”SKIFERIE” eller ”PAPIRTIGER” fik belyst. Anton og Sixten samlede folk foran den scene, som de endda selv endte med at være del af. Der var så lille en mur blandt publikum og kunstner, at nogle unge drenge, der stod på forreste række, bare hoppede op på scenen, uden at det var alarmerende men til gengæld fedt.  

Scenemæssig perfektion til de skøre rappere

Lyden var skarp og lige tilpas i niveau og i forhold til scenens størrelse vil jeg nærmest kalde det perfektion. Lyset havde ikke ændret sig meget fra tidligere, men det var heller ikke nødvendigt, da det allerede var interessant og havde masser af smag uden at blive for stærkt. Fabräk lignede nogen, der var vant til at spille på undergrundsscener eller tætpakkede små sale. Det var netop det, de, i samarbejde med den gode teknik, kunne få skabt sig i hjertet af Aarhus. Det var netop det, de gjorde så godt. Selvom deres vokaler ikke falder i min smag, og musikken ville kunne nydes foruden, så kan det ikke understreges nok, at de var i stand til at levere, sådan at en kæmpe flok mennesker kunne kramme hinanden og hoppe sammen. Så selvom de ikke helt fik brændt bygningen ned, så kunne et lille bål også være ret så hyggeligt og festligt.

Anmeldt af Elias Rosendahl Sandbæk

★★★★☆☆

Se koncertgalleriet her