Spleen United

Koncertanmeldelse af Jonathan Kornerup Kristoffersen

Train - Århus - 18.12.2025

For tyve år siden lød Spleen United som et stykke af fremtiden og det gør de skam stadig.

Spleen United fejrede deres debutalbums runde fødselsdag, men det føltes lidt som om, de mere var der for noget andet.

Da ”Godspeed Into The Mainstream” kom til verden i 2005 blev det et skævt og usandsynligt indflydelsesrigt værk, der var med til at skabe lyden af dansk musik den efterfølgende tid. Der er noget besynderligt futuristisk ved pladens lyd stadig i dag med sin hellige fusion af rock og synthesizers samt hypnotiske og repetitive grooves, der især fik en nyfunden styrke i en venue, der kunne levere så kraftige bastoner, at det rungede gennem hele ens væsen. 

I år fylder den banebrydende plade to årtier og det fortjener uden tvivl at blive fejret. Bandet har haft svært ved at inkorporere de gamle sange i deres liveoptrædender grundet deres mørkere, trance-inducerende natur, hvilket de så har fundet løsningen på ved at give dem en hel koncert for sig selv. De lagde ud med pladens titelnummer, som den egentlig ellers slutter af med, men dens grandiositet passede lige så godt som en åbner. Efterfulgt af det kom de med pladens egentlige åbner ”Heroin Unltd.", som nu med forsanger Bjarke Niemanns ældre og dybere stemme, siden den originale indspilning, fik et næsten Depeche Mode-lignende udtryk. Koncerten fortsatte ellers med de længere, hypnotiske sange som virkelig fik lov til at strække sig så langt som de ville – ”Gold Ring” og ”Into The Future” var især højdepunkter blandt disse.

En Spleen United koncert er selvfølgelig ikke fuldendt uden to specifikke sange, og selvfølgelig havde de gemt de bedste til sidst. Hitsene ”Spleen Utd.” og ”In Peak Fitness Condition” havde publikum absolut mest oppe at køre med utallige udstrakte hænder, hoppen og dansen, og et hav af telefoner, der desperat prøvede at fange øjeblikket på video.  

Et sensorisk mareridt og drøm på en og samme tid

I takt med deres elektroniske lyd var koncerten selvfølgelig spækket med et imponerende lysshow, der gik meget vel i hånd med musikken, men det kunne også være en fotosensitiv epileptikers værste fjende; jeg følte mig minsandten også desorienteret af det til tider. Oven i det var scenen udstyret med nogle meget ihærdige røgmaskiner, hvis effekt jeg ikke ved hvor intentionel var, men det gjorde i hvert fald, at bandmedlemmerne ikke var særligt tydelige at se, hvis man stod lidt længere bagud i salen. Bandets manglende kontakt og interaktion med publikum hjalp heller ikke på det. Det er dog helt muligt, at det skulle spille ind i det mere mørke, mystiske udtryk, som debutpladen har. På trods af alt dette leverede bandet stadig en absolut vanvittig optræden rent musikalsk, som jeg virkelig ikke kan rose nok.

Koncerten virkede til at være ovre, men festen var faktisk kun lige begyndt

Efter bandet havde spillet alle ni numre fra det jubilerende album, forlod de scenen. I et kort øjeblik gik der en småforvirret ”var det det hele?” stemning over salen, nogen var tilsyneladende så småt ved at gå hjem. Selvfølgelig kunne det dog ikke passe, at bandet kun havde en times musik i sig, og efter en længselsfuld klapsalve, der sagde ”kom tilbage!”, indtog Spleen United igen scenen. Det viste sig at bandet havde hele fem ekstranumre i baglommen af både gammelt og nyt, såsom den til dags dato friskeste single ”Pure Emotions”, storhittet ”Suburbia” og en del bangers fra deres mere techno-lænende repertoire. Tilsammen skabte ekstranumrene en livlig stemning, der på ironisk vis egentlig var en meget federe oplevelse end de numre, som egentlig var, hvad der skulle fejres på aftenen. Jeg er ikke i tvivl om, at Spleen United har en masse kærlighed for, hvordan de fik deres start, men det er tydeligt at mærke deres hjerte ligger i fremtiden.

Sætliste:

Godspeed into the Mainstream

Heroin Ultd.

She Falls in Love with Machines

Come on Figures

Gold Ring

Streetfighter

Into the Future

In Peak Fitness Condition

Spleed Utd.

Ekstra numre:

Pure Emotions

66

Dominator

Sunset to Sunset

Suburbia

Anmeldt af Jonathan Kornerup Kristoffersen

★★★★☆☆