Søn

Koncertanmeldelse af Jonathan K. Kristoffersen

Train - Aarhus - 05.03.2026

En jagt efter forbindelse

Søn tog et velbesøgt Train med på en rejse på tværs af den menneskelige psyke

For blot en måned siden udgav det skæve popband deres fjerde album, som er selvbetitlet ’Søn’, og efter denne koncert er det klart, at den allerede er en klassiker blandt mange. Helt fra start var der en åbenlys forbindelse mellem band og publikum – især under sangen ’Tetris’ var der en imponerende mængde, der sang med, for en sang der kun har været ude i fire uger. 

En skuresvamp som guitareffekt

Det mest karakteristiske ved Søns musik er helt klart forsanger Kristoffer Jessens dynamiske lyse vokal, som han kan bøje på nogle fantastiske måder samtidig med, at han bare er en virkelig karismatisk performer. Under koncerten bed jeg især også mærke i de spøjse teknikker af guitarist Carl-Erik Gippert, der f.eks. involverede en saks for at opnå en atmosfærisk effekt eller et stykke skuresvamp proppet under strengene, som giver den akustiske guitar en hel speciel lyd på ’Pissoir’. Generelt fik mange af sangene en solid opgradering under koncerten, med en masse ekstra soli, hvor de individuelle musikere fik lov at stå frem.  

Måske ka’ vi godt connect?

Et gennemgående tema i forsanger og lyriker Kristoffer Jessens tekster er vores forhold til det digitale, og hvordan det paradoksalt har splittet os ad lige så meget, som det har forbundet os. Det fortalte Kristoffer blandt andet om som indledning til en akustisk version af ’Breaking News’. Der var så en vis ironi i at se de mange videooptagende telefoner rundt i publikum, så snart han begyndte at synge. Til sidst i sangen formåede Kristoffer dog alligevel at skabe et genuint øjeblik af forbindelse, da han fik publikum til at synge ”Det var ikke fordi jeg ville dig noget særligt, bare være her” i kor – for en stund føltes det som om, at intet udenfor dette rum betød noget. Det blev egentlig til ret mange smukke forbindelsesfornemmelser under koncerten. Sjovt nok under sangen ’Ka Ik Connect’, som til dels var koncertens klimaks, vovede Kristoffer sig ud i et Crowd Walk (ikke at forveksle med Crowd Surf), hvor han formåede at vandre oprejst på et hav af publikums udstrakte hænder, mens han inviterede alle til at synge med på omkvædet. Det er stunts som dette, der gør Søn-koncerter helt specielle.

At græde eller at danse?

Mange af de nye sange har en anden følelsesladet kant, som til en vis grad er ny at se fra bandet. Her tænker jeg især på ’Det ved jeg ikke om jeg kan, Mor’, som man oprigtigt kunne fælde en tåre til, hvor Kristoffer gjorde en pointe ud af at stille sig ud midt i publikum for at synge den. Vemodigheden kan dog tilgås på mange måder, som set det fantastiske depressions-anthem ’Trist’, som på trods af sit emne er en utrolig festlig oplevelse, især live. Den her dualitet af fejring og sorg ramte også på ’Fællesgrav’, der

romantiserer dødelighed ved at gøre ens gravsted til en fest med softicemaskine og Black Eyed Peas musik. I blot et øjeblik tænkte man, at hvis bomberne nu endelig skulle falde, så var denne fejring af livet med Søn ikke det værste sted at dø.

Sætliste:

Blanke og Frie

Tetris

Trist

Mrs. President

Breaking News (Akustisk)

Sort Ferrari

Satellitter

HD Sol

Skabt til at være to

Det ved jeg ikke om jeg kan, Mor

Fællesgrav

Elsker når du er så fucked

Ka Ik Connect

Pissoir

Anmeldt af Jonathan Kornerup Kristoffersen

★★★★★☆

Se koncertgalleriet her