Eros Ramazzotti
Koncertanmeldelse af Jesper Albæk Poulsen
Royal Arena - København - 04.03.2026
Mesterhakket Musica
Det er hermed stadfæstet, at Italien er leveringsdygtig i en powersolist, der kan få det aldersmæssige, rutinerede publikum helt op af sæderne. Eros Ramazzotti rakte ud til danskerne og de lystrede pr. omgående.
6 stjerner er noget, man skal værne om og være påpasselig med at dele ud til højre og venstre. Men når den er der, så er den der altså. Alle de sofistikerede lag, der sikrer en urokkelig toppræstation, sad ikke desto mindre som sikre kort i baglommen hos aftenens italienske gæst og bare ventede på at blive smidt på bordet. Præcis klokken 20 strøg Eros Ramazzotti og hans slæng af musikere på scenen og lagde fra land med “Taxi Story”. Det var blot én af mange historier, der kom fra Ramazzottis hånd, for ikke alene hedder turnéen “Una Storia Importante”, som tilmed er navnet på både seneste album, men også en af Eros’ sange tilbage fra 90’erne, så gjaldt det også som små personlige beretninger fra Eros’ mund skrevet i små “pakker” undervejs i koncerten, hvor det at være et moderne menneske blev sat under lup. Der var noget gennemgående medmenneskeligt i teksterne, som af publikum blev lyttet til og nærstuderet, når de lyste frem.
Folkelig oprejsning
Ved første tone var der vanlig genkendelighed over Ramazzottis stemme. En vokal, som har smeltet kvindehjerter verden over i over 40 år. Den er stadig skarpsleben i en grad, så ethvert smørbart blandingsprodukt frivilligt ville hoppe på brødet uden at skulle trues med kniv. Der gik ikke længe, førend han havde charmeret hele Royal Arena, der til en kort start sad ned og klappede fra deres stolerækker, som var setting denne onsdag aften, men… Ja, vi skal da ikke længere end 2-3 sange hen i koncerten, før Eros vinkede folk op af sæderne og tog den første tur rundt på sin U-formede catwalk. Folk rejste sig og vandrede tæt på scenekanten. Skid hul i vores pladser, lignede det at en større gruppe tænkte, og med Eros’ billigelse kom de ganske tæt på hovedpersonen, der ivrig kyssede, krammede og rystede hænder med en ganske stor skare. Han er sgu stadig en charmeur. Publikum kunne ikke stå for det, og flere folk fulgte nærmest manisk Eros’ rundt i arenaen og så ingen grund til at slå måsen i sædet. Det er nu for en pæn slat blevet en stående koncert allerforrest, da række 1 med vilje var “ude af drift” og dermed brugbar som dansegulv. Scenen var heldigvis så højt anlagt, så selv de stadigt siddende forreste gæster sagtens kunne se, selvom der altså var udbrudt stående oprør forinden.
Fra klistermærker til Eros ganske live
Popsnedkeren mestrede at være i øjenhøjde, pleje sine fans, synge som en drøm og fremstå med stor værdighed i alle sammenhænge. Det var et uhøjtideligt show, selvom det var spundet sammen af vigtige budskaber. Dog strøg Eros’ forsøg på “Godaften” og andre danske fraser helt hen over hovedet på folk. Der var en tydelig accent på Eros’ udtale af de danske ord i en grad, at de blev fanget af et absolut fåtal, men udligningen kom den modsatte vej promte, da publikum stemte i ørehængerne, som de sang med på a la, som deres ører lige havde fanget det. Det var det modne publikum, der var troppet op for at se et idol fra dengang i 80’erne, hvor han allerede fyldte godt i særligt udenlandske (men tilgængelige herhjemme) ungdomsmagasiner som eksempelvis Bravo-bladene fra Tyskland. Hvem har ikke hamstret klistermærker og plakater med Eros derfra? Romeren var ikke ramt af gæve gallere i Royal Arena, men vekslede rutineret og tilgængelig gennem adskillige sange med stor variation omkring tempo og instrumentering. Det var en gennemgående udadvendt showman, der var landet på Amager, og det tog altså nogle kegler. Ikke et gram sad forkert på den 62-årige verdensentertainer, der har indspillet og sunget med et væld af stjerner lige fra Tina Turner over Ricki Martin til Anastacia. Han var hakket, som de unge siger. Sangeren, der faktisk også indspiller på spansk, var desuden gennemmusikalsk på guitar aftenen igennem. Den blev dog på scenen, når Eros tog en af mange ture ned blandt publikum - en enkelt gang også helt ned blandt stolerækkerne, og blæste dermed på normale sikkerhedsprocedurer i forhold til sig selv. Det var en aften, hvor hver og en fik et stykke Eros med sig hjem.
Adskillige højdepunkter
Særligt to albums fra karrieren var her, der og alle vegne i 90’erne. “Tutte Storie” og “Dove C’è Musica” solgte godt med hjælp fra skæringer, der blev til hits. Disse var selvklart at finde i posen denne aften. Titelsangen “Dove C’è Musica” samt "Un'altra Te”, "Cose Della Vita” og aftenens sidste ekstranummer i form af “Più Bella Cosa” var aftenens mest velkendte sammen med “Se Bastasse Una Canzone”, som flere fodboldelskere i nyere tid nok har lært at kende som “Simon Kjær Han Kan Godt Li’ Calzone” fra satiregruppen Lidt Til Lægterne. Omkring resten af sangene gjorde det ikke så pokkers meget, at folk måske ikke for alvor kendte, for den stemme der - og så et godt band - ja, og så en gennemgående vellyd i Royal Arena denne aften, ja, så er der altså ikke rigtig nogle huller i osten tilbage. “Quanto Amore Sei” var stemningssætter fra koncertens start, og “La Luce Buona Delle Stelle” var et af aftenens bedste bidrag. Der var også plads til lidt jokes, lidt leg med kameraerne, lokke publikum til at synge i mikrofon, lidt “No Woman No Cry”-jammen og diverse andre småkneb, der som regel virker. Det blev aldrig patetisk, for den gode Ramazzotti havde publikum i sin hule hånd. Nu havde han jo så også selv bedt dem rejse sig og rykke tættere på. Ti Amo Bene lige tilbage i hovedet på dig. “Musica è” lige, hvad du gør det til, men sammen med Eros, som alle pr. automatik røg på fornavn med, så er det en pletfri ting. 4. marts 2026 vil blive husket!
Anmeldt af Jesper Albæk Poulsen
★★★★★★
Se koncertgalleriet her