Madsen

Koncertanmeldelse af Elias Rosendahl Sandbæk

Train - Aarhus - 12.03.2026.

Musikken har ikke ændret sig, navnet kun en smule og det er der simpelt sagt ingen grund til

MADSEN bragte folkets sange og viste hvorfor navnet stadig er lige så hot som for tredive år siden

Som sendt direkte fra den frække herre i himlen gik det, helt igennem jyske band på scenen på TRAIN for at give folket hans velkendte sange til et publikum, der elskede hvem Johnny Madsen var og hvad han stod for. Hans sange lever videre, da fortællingens akt to består af hans søn Rasmus Madsens band MADSEN, der nu turnerer landet med de samme fantastiske sange. Bandet er virkelig hot, som man siger, da de har en fuldt booket sommersæson, og alle forårskoncerter er udsolgt. Meget af det skyldes nok den uforglemmelige mulighed for at høre den afdødes viser, men der er skam meget mere til dette rock’n’roll band end bare cover-sange fra det hinsides. MADSEN bringer alt den kærlighed, de kan, når de spiller, og når vi zoomer ind på koncerten, vi oplevede torsdag aften, var der anekdoter og sjov, følelsesladede øjeblikke, guitarsoli og en forståelse for netop det publikum, der stod foran dem. En mere talentfuld flok musikere finder man sjældent og pludselig kunne man drømme sig væk til en sejlbåd, der lå til havn ved Thyborøn. Tilbage i virkeligheden sang man højlydt med, og sendte alle sine hilsner til vores allesammens rebelske rockstjerne.

Fyldt sal som kor og mandskab på skuden, der aldrig går ned

En diskografi så fuld af perfektion kan være svær at lave sætliste af, men MADSEN havde valgt godt for sig. ”Heroes” var et af de første numre, og meget hurtigt spredte der sig en virus blandt publikum. Virussen bragte en lyst til at vrikke med rumpen, lade håret svinge og synge med. Faktisk var jeg selv overbevist om, at hvis instrumenterne ikke blev rørt kunne publikummet komme hele vejen gennem det halvanden times sæt helt på egen hånd. Men under sange som ”Johnny” og ”One Man Band” mærkede man, at de kære musikanter bragte noget helt særligt. Urørlig og uopnåelig topkvalitets sammenspil. Casper Mikkelsen på trommer og Niels Kvist på bas lagde en bund, som der kunne mærkes fra næsetip til bukselomme, og det lagde perfekt op til Rasmus Madsen og Knud Møller, der virkelig kunne myrde en guitar til ukendelighed. ”Knud er Gud!” blev der råbt gennem salen og det var ikke langt fra, når han nogle gange kunne spille soli i flere minutter i samme høje niveau, både i teknik og energi. Rasmus Madsens stemme ligner sin fars, dog er den mere ru og hård. Det komplimenterer ikke bare rocken, men giver også en speciel og unik energi til mere stille numre som ”Stjernenat”.

Kør å nærmest’ motorvej til en MADSEN-koncert

Når man er til MADSEN-koncert, så smiler Johnny ned på, hvor man står. Det er en hjemmel, som ingen vil løbe fra, så Rasmus’ hjertevarmende historier, der går bag facaden på hans far som person, er mere end velkomne hos netop det publikum, der også er mest interesseret i at høre det. På normal vis ville det falde denne skribent i dårlig smag at snakke så meget som Rasmus gjorde, men da historierne var fyldt med god humor og blev fortalt på god måde og med god smag, så kunne man ikke undgå at lytte med, som var historierne om Johnnys liv lige så interessante som hans sange. Men når de sange så blev spillet, stod alle musikere sammen i spotlightet, der var dynamisk og hyggeligt til denne koncert. Knud Møller, der muligvis har solgt sin sjæl til djævelen (som man plejer at sige om verdensklasse guitarister), oversvømmede de fantastiske højtalere i dansende noder på hans lækre spade. Man kunne ikke stikke en eneste kritik til lyden, selv hvis man prøvede sit braveste. Og faktisk kunne man heller ikke stikke en eneste kritik til noget andet. Perfektion sker ikke ofte, men bringer man de perfekte sange, de perfekte musikere til at byde dem til et perfekt folk og drysser det med perfekt lys og lyd, så er der ingen steder i hele Jylland, måske endda Jorden, man hellere vil være end lige dér.

Anmeldt af Elias Rosendahl Sandbæk

★★★★★★

Se koncertgalleriet her