Kim Wilde
Koncertanmeldelse af Jesper Albæk Poulsen
Vejle Musikteater - Vejle - 12.03.2026
Rusten blev banket af og frem dukkede det pureste guld
Kim Wilde rykkede tættere på i flere sammenhænge. Med aftenens præstation i Vejle satte hun to tykke streger under, at hun er kraftig spidskandidat til at holde sig for evigt ung og uendelig relevant.
Hun er godt nok født Smith, men det er som Wilde, at vi kender den gode Kim. Ja, eller Vilde Kim, som de siger i Sønderjylland - ja, hvor de jo så også kalder News-sangerinden for Søs mæ a Finger. Nok om Sønderjylland og lad det i stedet handle om Vejle og Musikteatrets besøg fra den britiske popsangerinde. Hun er en særdeles hyppig gæst i Danmark, og har spillet her, der og alle vegne. Besøget i Danmark strækker sig da også videre til Mols og Hovedstaden, nu hvor Vejle er i bakspejlet.
En klan trådte frem
Man husker hende nok bedst fra storhedstiden i 80’erne og 90’erne, hvor alt hun rørte, blev til guld. Tiden går stærkt, og hvor er det Wilde at tænke på, at det er 45 år siden, at Kim smed sin første single af sted. En debutsingle, der den dag i dag står som hendes signatursang. Det er såmænd bare en lille melodi, der handler om børnene i derovre i Staterne… En sang skrevet af Ricki Wilde som siden har stået sin storesøster bi og den dag i dag stadig flår i strengene på sin guitar ganske live på scenen. Det stopper såmænd ikke her, for som korsangerinde og duet-modspiller står således Scarlett, der er datter af førnævnte Ricki og dermed Kims niece. Wilde-dynastiet holder sammen.
Nyt og gammelt i skøn forening
Hitposen var medbragt og faktisk også udvidet, da Wilde for et år siden udgav noget af en efternøler til “Close”-albummet fra 1988, der var en voldsom manifestation for Kim Wildes karriere. Pladen fra dengang var nemlig spækket med hits, som alle kan synge med på den dag i dag. Det friske udspil hedder således “Closer” og er stilet i retning af de glade dage fra dengang. “Trail Of Destruction”, “Scorpio” og “Midnight Train” kunne med lethed have været at finde på “Close” rent lydmæssigt. Alle tre singler blev i øvrigt fremført i Vejle. Ja, faktisk var hele 12 af aftenens 20 sange taget fra et af de to albums, så lydmæssigt var vi i retro-mode. Jeg kan i tilgift godt afsløre, at aftenens højdepunkt var netop en skæring fra “Closer”. Mere om det senere.
Jeg vil gerne købe en vokal…
Ind trådte Wilde med band ganske få minutter efter, at klokken havde passeret 20.00. Ret hurtigt kunne man genkende tonerne af “Hey Mister Heartache”, hvor Kim Wilde virkede lidt usikker på sin vokal. Det var hun såmænd heller ikke bleg for selv at påpege. Vejle er nemlig første stop på 2026-turnéen, så “be gentle with me” fik Wilde fremstammet i ønsket om et overbærende publikum. “You Came” og “Never Trust A Stranger” fulgte efter, og det var ganske tydeligt, at Wilde altså lige skulle smøre og have kontrol over tonerne. Men altså sikke en offensiv start med tre af de fire singler fra “Close”, og måske det så også netop var de tre sange, der bedst kunne tåle en småskinger Wilde, da publikum skrålede med i vilden sky oven i.
Stemmepragten indfandt sig
Personligt jubilæum i form af, at det var 10. gang, at jeg var at finde blandt publikum til en Kim Wilde-koncert. Den ubalancerede stemme lovede ikke godt, men - vips - så kunne Kim Wilde pludselig det hele, og resten af affæren blev en sublim oplevelse, hvor hovedpersonen intet forkert kunne gøre. Selv da hun blev bestormet af tre ivrige gæster, der satte Wilde stævne med LP’er, de ønskede signeret, så gav Wilde sig tid til at få det klaret, selvom vi altså kun lige havde lagt fra land. Dog måtte Scarlett træde til og bukke sig ned og tage imod pladerne. Det var noget nær en umulighed, hvilket Kim selv påpegede og henviste til den stramtsnørede korset, der holdt på sangerindens former. “Midnight Train” lod der ingen tvivl være om, at Wilde altså stadig har den. Vellyden og den umiskendelige stemme fra barndom/ungdom, der afspejlede det fremmødte publikums alder. For pokker da, hvor er der en slet skjult entertainer gemt i den 65-årige stjerne, der atter blev dejligt bagudskuende med “The Second Time”.
Kulmination i veludført ny slasker
Det er ikke til diskussion. Aftenens hårrejser gik til “Lighthouse”, som jeg ikke tøver med at kalde sidste års bedste og med afstand mest potente ballade. Scarletts korstemme er sådan, jeg håber at englenes stemmer lyder, når det bliver min tid, hvis jeg altså ikke modtager billet i sydgående retning. Sangen har sin opbygning, sit hook og sit omkvæd i et perfekt timet sammensurium. Der er simpelthen ikke et gram, der sidder forkert. Hverken i forhold til selve udgivelsen, men også aftenens levering. Når Kim Wilde så tilmed trak i et sjal, der fik hende til at ligne én, der ville overleve indtil flere sæsoner i “Game Of Thrones”, så var magien fuldbragt. Den minder lidt om noget, der kunne have været en overlegen Eurovision-vinder i den gyldne æra, før at selvsamme Eurovision nu er blevet en gang politisk vås. Den ramte plet hos tilhørerne, som var de forvandlet til stenstøtter a la Narnia. Apropos sten, så skulle “Stone” også sparke lidt liv i kludene i en anden halvdel, der bød på flere af de tunge skyts såsom “Four Letter Word”, “Chequered Love” og “View From A Bridge”. Hovedsættet blev rundet af med “You Keep Me Hangin’ On” af The Supremes.
Armlæn byttet ud med arme i frit svæv
Hit-covers fik vi også i ekstranumrene fra Bee Gees’ (“If I Can’t Have You”) og tyske Nenas (“Anyplace, Anywhere, Anytime”), mens der sædvanen tro var fællessang og dans til sidst med “Kids In America”. Vi skal tilbage “Chequered Love” for at finde øjeblikket, hvor Kim Wilde opfordrede publikum til at rejse sig, synge med og danse løs, selvom billetten var indløst udelukkende til siddepladser. Pludselig var der hurtigt et mylder af folk, der rykkede fra bagest til forrest i salen, og kreditten faldt prompte fra Wilde, der ikke var sen til at give håndtryk til udstrakte arme. “I believe in pop”, fik Kim Wilde fortalt os. “I en verden, hvor der bliver færre og færre ting at glæde sig over, så er pop et samlingspunkt, og derfor bliver vi ved med at lave det”, lød det fra den nu hattebærende og glitrende dronning af genren - ganske vist sagt på engelsk, men hun kunne dog nu alligevel huske frasen “mange tak”på dansk...
Det er nu os, der takker, Kim. Et meget ukompliceret og sympatisk væsen, der endda i sin tid havde sit eget radioprogram om at holde have. Det startede denne aften rustent, men endte i gennemført suveræn stil med en af de stærkeste sætlister, jeg har oplevet. En herlig omgang tidsfordriv, mens vi venter på “Closest” - forhåbentlig…
Sætliste:
Hey Mister Heartache
You Came
Never Trust A Stranger
Midnight Train
The Second Time
Hourglass Human
Lighthouse
Cambodia
Love’s A No
You’ll Be The One To Lose
Four Letter Word
Stone
Trail Of Destruction
Scorpio
Chequered Love
View From A Bridge
You Keep Me Hangin’ On (The Supremes cover)
Ekstra
If I Can’t Have You (Bee Gees cover)
Anyplace, Anywhere, Anytime (Nena cover)
Kids In America
Anmeldt af Jesper Albæk Poulsen
★★★★★☆
Se koncertgalleriet her