Magdalena Bay

Koncertanmeldelse af Peter Larsen

Store Vega - København - 25.03.2026

Tæt på topkarakter til fremadstormende duo

Konceptkoncerter er ikke altid vellykkede, men Magdalena Bay levede op til forventningerne.

Det er måske ikke alle, der lige har fået Magdalena Bay ind på playlisten – endnu. Men alt-pop-duoen Magdalena Bay har tidligere på ugen opvarmet for Billie Eilish i Londons O2 Arena, hvilket understreger, at det er et band, man skal holde øje med. Jeg gik glip af dem på Roskilde i 2025, hvor jeg måtte nøjes med folks begejstrede gengivelse af koncerten, og siden har Magdalena Bay stået på min bucket list som et af de bands, der skulle opleves næste gang muligheden bød sig. 

Undervisning gennem musikken

Det blev et udsolgt Store Vega, som dannede rammen om duoens første headliner-show i Danmark. Deres aktuelle turné, Imaginal Mystery Tour tager afsæt i albummet Imaginal Disk fra 2024, der fik bred anerkendelse for at være skarpt produceret, og som tematiserer selvrefleksion og bevidsthedsrejser. Forventningerne var derfor store forud for aftenens koncert, hvor nysgerrigheden på konceptet var intakt. Titlen Imaginal Disk refererer til biologien og de såkaldte “imaginal discs” – celler, der gør det muligt for en larve at transformere sig til en sommerfugl. Så lærte vi også lidt biologi af at høre musik. Et tema, der også gik igen i sceneudsmykningen, hvor store sten, en enøjet bevinget fantasi skabning, et kæmpe spejl og stramme, elektroniske sekvenser understregede fortællingen. Spejlet fungerede næsten som en portal – en rekvisit, der kunne skue ind i fremtiden – flankeret af en overdimensioneret, let forpuppet larve.  

Keytar, hvor har du været i al den tid?

Koncerten blev åbnet med “She Looks Like Me!”. Tempoet var energisk, og der var flere kostumeskift undervejs i koncerten, som supplerede fortællingen om rejsen. Blandt andet det røde kostume, der blev præsenteret før Cherry, hvor farver, lys og synthflader smeltede sammen i et udtryk, der føltes både teatralsk og legende. Der var skarpslebne sange leveret af ægte musikere. Live. Matthew Lewin leverede guitarguf til “Death of Romance” og Mika Tenenbaum bevidste igen og igen, at hendes vokal er sprød og lækker - også i de høje registre. Samtidig gav hun den på keytar, som er et 80’er instrument, der opstod i kølvandet med new wave og synthpopens fremmarch, og kan nok bedst kan beskrives som et keyboard, der ligner en guitar og bæres på samme måde.

Mangfoldig skare

Publikum var velbevandrede i teksterne, og hele salen sang med på adskillige numre, ligesom der var spontane jubelbrøl undervejs – både når Mica Tenenbaum med sin rå, hæse stemme hviskede de første linjer i begyndelsen af en ny sang, og når Matthew Lewin, fokuseret og stoisk, tronede foran sit arsenal af synths og sequencere. Publikum var en god blanding af alle slags; flere med sminke i et bredt, blåt bånd over den øverste del af ansigtet, på samme måde som Mica Tenenbaum. Et par fyre, der mødte hinanden i lobbyen, lykønskede hinanden med den gode musiksmag. Det er helt sikkert et band, vi kommer til at se mere til. Og selv om lyden ikke altid var optimal, hvilket koster dem den sidste stjerne, og Mica Tenenbaums vokal til tider druknede lidt i den tætte, futuristiske synth-pop-kulisse – og ikke helt havde den samme intime, hviske-hæshed vi kender fra album indspilningerne – var koncerten samlet set en rigtig god og intens oplevelse.

Tak for at vise os alle, at pop stadig godt kan spilles på ægte instrumenter og at tage os med ind i jeres univers!

Anmeldt af Peter Larsen

★★★★★☆

Se koncertgalleriet her