Downtown July

Koncertanmeldelse af Jonathan Kornerup Kristoffersen

Train - Århus - 04.12.2025

Et band, der er på nippet til storhed

Selvom de er blevet skudt til vejrs, er Downtown July uden tvivl stadig dem selv.

Efter en velfortjent Karrierekanonen-sejr i sommers har disse østjyske indiedarlings været på deres første Danmarksturné, og sejrsrunden kulminerede torsdag aften på Train med deres hidtil største headlinerkoncert. Selvom gruppen stammer fra Silkeborg, har de længe identificeret sig som et Aarhus-band og dette sidste hurra af en koncert, inden de går på forlænget juleferie, føltes minsandten som de brave helte, der var vendt hjem. I denne fejring af en koncert blev der spillet lidt for enhver slags fan. De forkælede publikum med flere af deres største hits, herunder ”Min Baltazar” og ”Hvorfor Ka’ Det Noget”, som tog salen med absolut storm. Indimellem kom der også godbidder til de lidt mere dedikerede fans, da de lidt ældre og spinkelt producerede sange som debutsinglen ”Den Tynde Mur” og klassikeren ”Larm” fik helt nyt liv i takt med, at bandet er vokset som musikere. Vævet ind i hyldesten til, hvordan de er kommet hertil, kom der også masser af indblik i, hvordan fremtiden ser ud. Udover de fire allerede udgivne singler spillede bandet også en håndfuld af nye, spændende sange, som alle har en plads på det kommende, længe ventede debutalbum. 

Musik, der kan tale til alle

Som elsker af livemusik har jeg det altid sjovt med at teste mine fordomme om ”hvem lytter til denne kunstner”, især når jeg tager gevaldigt fejl. Her gik jeg og forestillede mig, at Downtown July fans bestod af folk fra den yngre generation, herunder IPA-drikkende fyre med mullets samt tøser med sej tøjstil, og de var skam også til at finde, men lige foran, hvor jeg stod under koncerten, var jeg vidne til en mand af en aldersgruppe et godt stykke fra min egen, som havde sit livs fest. Aldrig havde jeg forventet at se en mand som ham danse røven ud af bukserne og skråle med på så mange sange som muligt – og jeg fornemmede, at der var flere af hans slags i den velfyldte venue. Dans og skrålen med var en fællesnævner for hele salen, som bandet også fik gjort til en del af festen, da call-and-response-øjeblikkene og den arrangerede ”danseslutning” af det sidste nummer gjorde for en herlig fællesskabsfølelse for hele publikum.  

”Det er på tide I lærer vores navne”

Medlemmerne af Downtown July er spækket med vidunderlige personligheder. Selvom kun forsangeren får taletid i mikrofonen mellem sange, er der noget indtagende ved dem alle, som kommer til kende i deres tilstedeværelse på scenen. Ud af de tre gange, jeg har set bandet live, har trommeslageren Mikkel smidt trøjen hver eneste gang. Om det er af temperaturmæssige årsager, eller om han bare er glad for at vise sin grundigt tatoverede overkrop frem, kan man kun gætte sig til. Jeg bed også især mærke i guitaristen Janus, som levede sig ind i sit håndværk på en måde, jeg aldrig har set i et indieband før. Disse excentrikere bliver dog afbalanceret af forsangeren Leo, som er overraskende nede på jorden og som har en charmerende selvironi og lever sig ind i musikken på en meget fængende måde. Man føler sig næsten som en stolt forælder, hvis unger er ved at blive voksne.

Som en der har fulgt Downtown July siden deres spæde begyndelse, er det dybt inspirerende at se, hvor langt de er nået. Man kan ikke lade være med at ønsketænke at se dem ramme de samme højder som andre Karriekanonen-vindere som Katinka Band eller The Minds of 99. Med deres første album på vej, og endnu en etape af Danmarksturnéen foran dem, kan tiden kun vise, hvor langt Downtown July kan gå.

Anmeldt af Jonathan Kornerup Kristoffersen

★★★★★☆

Se koncertgalleriet her