Sabaton

Koncertanmeldelse af Elias Rosendahl Sandbæk

Royal Arena - København - 09.12.2025

Sabaton i krig med deres egen koncert

Legender eller helte er de måske, men ikke når de skal kæmpe for mange kampe.

Efter en overlang supportkoncert, bragt af ”Sabaton” før en Sabaton koncert, kunne man faktisk godt tænke, at man havde fået nok allerede efter første time i Royal Arena. Med det tidligere nævnte menes det, at The Legendary Orchestra, der var åbningskoncert til aftenens vilde powermetalkoncert, var et symfoniorkester, der spillede et langt sæt, der bestod af alverdens Sabaton-sange. Allerede kort inde i dette time lange opvarmningsnummer, mærkede man to vigtige ting. Først og fremmest blev man serveret mere Sabaton-musik, uden at Sabaton var der. Derudover var lyden i salen skinger, og underligt balanceret. Det tegnede ikke godt for den store tirsdagsaftenkoncert. Da dette dog ikke er en anmeldelse af The Legendary Orchestra, var det kun disse få pointer, der var værd at tage med i mit hoved, da det i sandhed påvirkede koncerten. 

”Sketches”, ”komedie”, ”atmosfære”, men hvor er metallet?

Koncerten med Sabaton startede stadig ikke med Sabaton, men i stedet et skuespil med Napoleon, Genghis Khan og Julius Cæsar. Det var meningen, at det skulle frembringe energi og spænding, især for Sabatons nye album Legends, som nævner alle de tre historiske mænd. Det ville jo have været cool nok… men det varede i tolv minutter, og man kunne mærke på publikum, de blev mere og mere trætte af at interagere med de tre tosser. Først efter en fjerde skuespiller havde holdt monolog i yderligere to-tre minutter, så fremviste bandet sig som forklædte tempelriddere, og så var der endelig gang i den. Sammensat, hvis vi regner den lange intro sammen med hver gang, der var andre talepauser og monologer, ville jeg realistisk skyde på, at under en ca. to timers koncert, blev ca. femogtyve til tredive minutter brugt enten med en skuespiller eller et bandmedlem, der havde for travlt med ikke at give den gas til at give den gas.

Fra verdens historiebøger til velkendte melodier

Sabaton har en lang karriere med at transformere historier om krigsbegivenheder til deres signatur-metal, og til forestillingen tirsdag aften var der nyt som gammelt. Da gutterne havde udgivet et nyt album i år, fremviste de et katalog af nye headbangerhøstende sange fra albummet ”Legends”. Sangen ”I, Emperor” var særligt mindeværdig, da Napoleon gjorde sit comeback med kanonaffyringer på scenen. Som affæren fortsatte, tyndede det ud i det nye, og så kom flere og flere af gamle velkendte numre på banen. Hvis man savnede ”Stormtroopers” eller måske ”Primo Victoria”, så blev de heldigvis ikke sat i mundkurv. Jeg var særligt fan af ”Attack of the Dead Men”, da bandet her gik gennem publikum med en røgmaskine, der lignede en gasflammekaster. Hvad der stod til undren hos denne anmelder, var dog, at halvvejs inde i sættet kom alle sangere fra opvarmningsbandet på scenen, og blev der den sidste time. Pludselig føltes alt ved indledningen på aftenen fuldstændig ligegyldig. Det er ikke en direkte klage til musikken, da der stadig var rimelig hammer på, og med ild og vilde eksplosioner til næsten hvert nummer, var der masser at kigge på og mærke livet på.

Fra fuld power lydmur til uoverskuelig larm i uendelig dans

Lyden i Royal Arena fejlede os igen. Man kunne til tider knap høre Joakim Brodéns vokal. På underlig vis var de nyeste sange de sværeste at høre. Det skyldtes ikke, at det var for lavt, men rettere at det føltes, som om man havde opdaget netop, at det var svært at høre Brodén, så i stedet for at skrue op for ham, så har man skruet op for alt. Det var højt til et ubehageligt niveau, og det siger jeg som metalhoved selv, at det var simpelthen for galt. Dog en anden problematik jeg tidligere har haft med lys eller brug af storskærme i Royal Arena, var ikke til at klage over her. Der var jævnligt godt lys på en guitarist der spillede solo, og ingen store distraherende valg på den front. Men på det her tidspunkt er det små gaver at ligge under træet. Det er et band, der klart er værd at have store forventninger til, men de blev under ingen omstændigheder opfyldt denne omgang.

Sætliste

Templars

The Last Stand

Hordes of Khan

I, Emperor

Crossing the Rubicon

Carolus Rex

The Red Baron

Stormtroopers

A Tiger Among Dragons

Christmas Truce

Soldier of Heaven

Attack of the Dead Men

Night Witches

Primo Victoria

Steel Commanders

The Art of War

To Hell and Back

Masters of the World

Anmeldt af Elias Rosendahl Sandbæk

★★☆☆☆☆

Se koncertgalleriet her