Architects

Koncertanmeldelse af Elias Rosendahl Sandbæk

K.B. Hallen - Frederiksberg - 15.01.2026

Hop ind i moshpitten, når Architects runger gennem den hangarlignende sal

En masse vilde dyr var klar til at lette taget sammen med deres metalguruer i K.B. Hallen.

Architects er velomtalt blandt metalhovederne, og det var jeg ivrig efter at opleve live, som en der personligt nyder deres musik i min fritid. De har været i gang med at sprede deres overvældende metal-core i mange år nu, med deres nyeste udvidelse til deres mindst lige så overvældende karriere, værende deres ellevte album, der udkom sidste år. Det album har været en stor succes for bandet, så de har selvfølgelig været godt på vej med at promovere på baggrund af netop dette. Torsdag aften i K.B. Hallen var de dog på bredt besøg med både nyt og gammelt. Det kunne også mærkes, at der var lagt energi i at lade de to opvarmningsbands promovere sig selv mindst lige så meget. Det fortjente de også, da både det nye prog-metal band PRESIDENT og det spændende franske metal-core/nu metal band LANDMVRKS, gjorde et godt stykke arbejde. De fik givet os en smagsprøve på lyden, og på hvordan man skulle give den maks gas, hvis man stod nede på gulvet. 

Surfer på de vildeste trommer og toner og måske endda en tur over publikum

Det var meget hurtigt rigtig sindssygt. Bandet åbnede salen med ”Elegy” efterfulgt af ”Whiplash” begge fra deres nye album ”The Sky, The Earth & All Between”, som også er identisk med albummets indledning. Sam Carters vokal kunne man med det samme mærke var lige så hårdfør og genial, som stod han i studiet og indspillede det mirakuløse perfekte take. Stemmen fyldte salen og borede sig ind i alle ens porer, til man ikke kunne mærke andet end, at han havde noget at sige. Derefter tog min krop over, og nakken var nær flækket af efter bare disse numre. Hovederne rokkede gennem hele salen, så jeg var tydeligvis ikke den eneste, som var ramt af blæsten. Med hvert riff eller tromme switch-up som gutterne kastede efter os, kastede vi hår, hænder og god energi tilbage. De samlede tit deres lyde sammen, så det blev en god stor snebold, man også kan kalde en lydmur, som de så kastede direkte ind i sjælen på os.  

Hvor kom vi fra og hvor skal vi hen?

På lidt ærgerlig vis dæmpede adrenalinen sig lidt senere hen i koncerten. Numre som ”A Match Made in Heaven” og ”Brain Dead” fløj lidt forbi, da der var som om der var lidt mindre på spil. Hver gang Sam Carter valgte at interagere med publikum, om det var for at få dem til at hoppe, åbne en pit eller endda crowdsurfe, så kom alt til live. Undtagelsen var de store hits, der lettere kunne bære sig selv. Men hvad, der var lidt synd, var, at disse hits lå meget bestemt i starten og slutningen af koncerten. Midterpassagen blev lidt glemt, bortset fra to sange i form af. ”Meteor” og ”Everything Ends”. ”Meteor” blev brugt på at få hele publikum til at hoppe, og der var så mange, der var med, at det var svært at vide, om det var bassen eller folket, der fik tribunen til at runge. ”Everything Ends” var brugt på telefonlys, og det er altid en glæde at se salen lyse op på den måde, og det var spændende at lære, at man også kunne slippe afsted med det til en metalkoncert. Efter et exit kom Architects til sidst ind og brændte salen ned med ”Seeing Red” og deres megahit fra deres tidligere album, nemlig ”Animals”. Moshpitten fyldte næsten hele gulvet til ”Seeing Red”, og derfor nævnte Sam Carter også lige, at man selvfølgelig hjælper hinanden, og gør det for sjov. Altid godt at høre nogen, der ikke er ligeglade, og jeg håber alle, der fyrede den af nede foran, kom godt derfra med gode minder.

2026 er måske fortsættelsen

Rock og metal har haft et stort 2025. Det siger sig selv, at de succeser i form af nye udgivelser skal rundt og fejres her i løbet af i år. 2026 er muligvis et kæmpestort år for metalkoncerter, og Architects er min første i år. Hvis det er det, vi kan forvente… så er det godt nok tid! Ud af stolen, sofaen, fjerene og alt der ellers holder dig hjemme. Hvis den følelse, ikke performance, men den følelse, jeg oplevede hos Architects, er et pejlemærke for noget, så er det at vildheden indeni godt kunne bruge lidt luft. Her til slut kommer der lige et massivt skud ud til Architects’ lyshold. De var absolut fantastiske, og gjorde hvert nummer noget specielt. Som komplet pakke har det været noget af en rusketur, og der er forhåbentlig snart plads på en rutsjebanetur igen til dem, der missede dem denne gang.

Sætliste

Elegy

Whiplash

When We Were Young

Black Lungs

Curse

A Match Made in Heaven

Deepfake

Impermanence

Red Hypergiant

Gravedigger

Broken Mirror

Brain Dead

Meteor

Everything Ends

Gone Interlude

Doomsday

Blackhole

Seeing Red

Animals

Anmeldt af Elias Rosendahl Sandbæk

★★★★★☆

Se koncertgalleriet her