Peter Sommer

Koncertanmeldelse af Jesper Albæk Poulsen

Jelling Musikfestival - Jelling - 22.05.2026

Sommeren lader fortsat vente på sig

 “Vi kan ikke få armene ned”, sang Peter Sommer i ekstranummeret “Verdens Volume”. Publikum kunne nærmere ikke få armene op. Ikke af sig selv i hvert fald, hvilket var meget symptomatisk for en halvdoven forestilling fredag eftermiddag.

 Han er en af denne nations bedste nulevende aktive lyrikere og sangskrivere. Efter Kim Larsens død og Lars H.U.Gs pensionering, så stråler Peter Sommer i et om muligt stærkere lys i den henseende. Der er noget skønt og finurligt, når Sommer lader pennen få en stemme gennem sig selv. Det er set ved adskillige lejligheder og hørt på adskillige album. Det være sig både i eget navn eller med kollaboratører som eksempelvis Simon Kvamm. Hans væsen kunne næsten ikke passe bedre til den kæmpestore mark i Jelling, så sandsynligheden for the perfect match lå lige til højreskøjten.

Sær lyd og statuer

På forunderlig vis var det som om, at det på en måde kiksede alligevel. Teltscenen osede ikke ligefrem af entusiasme, hvilket fra start af måske skyldtes den noget sære lyd, der ramte ud blandt publikum som bulder eller en hul rumlen. En stak efterskoleelever gjorde, hvad de kunne i teltets inner pitch, men Sommers stil nåede simpelthen ikke længere ud end til de indesluttende hegnspæle. Folk kiggede i stilstand mod scenen, og - bevares - det er da ikke forbudt at nyde musik i sit indre, men det var ikke for det blotte øje muligt at tolke det ad den vej. Sommer stak publikum “Rødt Kort” ret hurtigt inde i sættet, og heldigvis fik det nu ikke den dvaske skare til at forlade banen.

Midt på træet

Korsangerinde Selina Gin fik en mere fremtrædende rolle på “Din Idiot”, og det klædte sammenhængen, at Sommer nu havde en at spille bold op af for en kort stund. Sange som “Hvorfor Løber Vi” og “Vi Der Valgte Mælkevejen” fik aldrig for alvor tæft og kant, og selv når der ikke er nogen kant, så hjalp det heller ikke. Sommer tog sig også taletid til at pointere klimakrisen på “Ud Over Kanten På En Rund Planet”, men mere liv i kludene kom der ikke, men her havde Sommer så også placeret sig på en gammel ølkasse af træ. I det hele taget en broget sætliste, der ikke fængede publikum for alvor - ja, eller også var det bare ikke die hard Peter Sommer-fans, der var samlet under teltdugen denne eftermiddag. Der var altså langt mere spræl i publikum, da Sommer og co. senest gæstede Heartland, og denne signatur kunne godt være fristet til at påstå, at Peter Sommer er langt bedst, når han får lov til at spille under åben himmel. Denne runde i Jelling blev aldrig mere, end det som nordmændene kalder midt på træet. Periodevis faktisk lidt kedelig.

Momenter af pletskud (trods alt)

Det skal dog nævnes at, da Peter Sommer iklædte sig en gammel postbudhat og bankede postnummersangen “8-6-6-0” af, så var der momenter af nærvær og begejstring ude blandt tropperne. Dette i tilgift også ved en anden lokalitet, nemlig “Valby Bakke”. Elegant med stok og fin i tøjet så absolut, men selv med poetiske formuleringer og en fin energi og showmanship, så var helheden i sidste ende en uventet lettere mut oplevelse. Dette selvom Sommer tilføjede seancen et større hatteshow, for på Sommers hoved nåede vi også både at opleve en turbanlignende genstand og en alpehue. Koncerten var nu ikke helt “Til Rotterne, Til Kragerne, Til Hundene”, men alligevel kunne en middelmådig forestilling ikke beskrives mere karaktermæssig gennemsnitlig end ordene “Tillykke, Du Har Tabt”, som “Verdens Volume” indledes med.

Anmeldt af Jesper Albæk Poulsen

★★★☆☆☆

Se koncertgalleriet her