Moby
Koncertanmeldelse af Jesper Albæk Poulsen
Tinderbox - Odense - 26.06.2026
Publikum opdagede intet af, at årets bedste koncert på Tinderbox udspillede sig natten til lørdag
Mage til hitparade skal man lede længe efter. Det samme desværre med evnen til at tage hensyn gæsterne imellem.
Den skaldede elektroniske troldmand Moby er opkaldt efter Moby Dick-romanen, hvis forfatter Herman Melville er tip-tip-tip-familie til Richard Melville Hall, som aftenens hovedperson så borgerligt er døbt. Kæmpestor i 90’erne og 00’erne, men har siden også brugt tid på at skabe ambient-lyde, der ikke lige er gået viralt eller har fyldt floor. Rollen som dyrerettighedsforkæmper har også stjålet tiden i rampelyset, men nu er han tilbage, hvor vi kender ham bedst. På scenen! Hvis jeg kan tælle rigtigt, så er det intet mindre end 15 år siden, han var i Dannevang sidst. Forud for festivalsæsonen var Moby ude med en midlertidig og minimalistisk publiceret sætliste, men bad fans om at tilføje efter bedste evne. Den helhed skulle udbredes omkring midnatstid på Tinderbox.
Uvidende publikum var kæppen i hjulet
Hvilket pragtstykke det blev. Moby og hans velspillende band og korsangere havde virkelig sat sig i selen for at levere. Med “Bodyrock” og Twin Peaks-udlånet “Go” fik Moby eftertrykkeligt meldt sin ankomst. På congas, guitar og mikrofon primært satte den sympatiske amerikaner nye standarder for et comeback. Der var nærmest kun én ting, der kunne forpurre en ypperlig præstation - et respektløst publikum, der snakkede festlighederne væk. Denne signatur brugte hele “Porcelain” på at rykke rundt i den ene halvdel af “golden circle” for at slippe for den evindelige snak om intet samt nul og niks. Fred fandt jeg ud for en af de massive højtalere, der alligevel utroligt nok kunne overdøve en forbavsende stor del af de fremmødte, der straks meldte sig under fanerne for ugidelig forsamling. Man savnede omgående en Moby-koncert i eget navn, så vi kunne få skilt fårene fra bukkene. Der var desværre smalhals for tilgangen til MagicBox, hvor ungdommen danser med hænderne i tre dage til noget sært dakkedak og vækkeurslyde af tvivlsom karakter. Næste år vil jeg opfordre Tinderbox til at åbne for friluftsbadet som i gamle dage. Så er der plads til flere live-musik-ignoranter, der så ikke fylder plænen for at se en verdensberømt kunstner, de aldrig har hørt om.
Et hjernedødt sæt på den gode måde
“When It’s Cold I’d Like To Die” har i indeværende år fået en revival på den nye plade “Future Quiet” med den smukkeste vokal af Jacob Lusk. Da en af korsangerinderne lagde stemme til og nedtonede den, så englene sang simultant, så blev det blot endnu mere tydeligt, hvor galt det står til med festivalgæsternes opdragelse. Når der ikke lige var rave-tilstande i luften, så skulle der knævres løs åbenbart. Man kunne for fremtiden ønske sig stilhed, når musikerne lægger fra land. Sangen er oprindeligt at finde på “Everything Is Wrong” fra 1995, og endnu engang var en albumtitel meget sigende, for den mangelfulde pli og situationsfornemmelse i hvert fald halvdelen af pladsen må stå på mål for. De gik i den grad glip af noget, for Moby havde i den grad lyttet til sine fans. Sværvægtere fra “Play”-albummet i form af “Natural Blues”, “Why Does My Heart Feel So Bad?” og “Honey” samt “In This World”, “We Are All Made Of Stars” og “Extreme Ways” fra “18” buldrede op kap med “Raining Again” og “Lift Me Up” fra “Hotel”. Jesus, for en forsamling hits og aldrig har der vel på Tusindårsskovens plæne været så meget puls som på sidstnævnte. Hold nu k…, hvor var det hjernedødt fedt! Her kom publikum så endelig til fornuft.
Rød/hvide Moby?
Vi må på den ene side også håbe på, at amerikanernes præsident kommer til fornuft, men også kun på den ene side. Hvis Trump fortsætter sine eskapader, så er der en chance for, at vi får Richard Melville Hall som dansk statsborger. Når denne tour er slut, så overvejer Moby at skrive til Mette Frederiksen og bede om permanent opholdstilladelse. “I’m sorry, we suck”, sagde Moby om sit eget hjemland og udtrykte bekymring for, at sådan en “maniac” render og gør det svært for alle andre end sig selv. Moby fik i den henseende også sendt en mere positiv linje afsted, da han bad om at påpege det åbenlyse: “What a beautiful night here in Denmark”. Ballet sluttet af med rave-bangeren “Feeling So Real”, som denne anmelder aldrig for alvor har taget til sig. Den er et af de aftryk, Moby har gjort i de tidlige dage som undergrundsmusiker. Jeg er langt mere til Play-Moby-bil, hvis I forstår sådan en lille en. Halvdelen af pladsen gør med garanti ikke. Den skaldede troldmand viste denne aften, hvor imponerende et katalog, han er i besiddelse af.
Skam jer, Tinderbox! Langt de fleste ænsede ikke, at der denne aften var storhed i luften. Storhed i en sådan grad, at kunstnerne på sidstedagen ikke har en jordisk chance for at overgå dette unikum. Lad der ikke gå 15 år, før du indfinder dig igen, Richard!
Sætliste:
Bodyrock
Go
Porcelain
When It’s Cold I’d Like To Die
In This World
We Are All Made Of Stars
Why Does My Heart Feel So Bad?
Honey
Raining Again
Extreme Ways
Natural Blues
Lift Me Up
Feeling So Real
Anmeldt af Jesper Albæk Poulsen