Dogstar
Koncertanmeldelse af Jesper Albæk Poulsen
Tinderbox - Odense - 27.06.2026
Hollywood kiggede forbi et glohedt Tinderbox
Superstjernen holdt sig lettere kejtet i baggrunden og lod musikken komme til sin ret. Et ganske klogt træk.
Det er efterhånden ikke et sjældent syn, at Hollywoodstjerner fra filmens verden indfinder sig på den musikalske scene. Ganske som det gælder den modsatte vej, at musikere pludselig bliver at finde på film eller i serier. Ed Sheeran var med eksempelvis med i “Game Of Thrones” og Justin Timberlake havde store roller i “In Time” og “The Social Network”. I dansk sammenhæng har vi sågar set det med Christopher og Tessa. Sådan findes der adskillige eksempler på sceneskift. I den modsatte retning har vi i 80’erne set Bruce Willis og Patrick Swayze gøre det, mens David Duchovny fra “X-Files” i år har udgivet nyt album. Kiefer Sutherland har dette medie senest anmeldt på Hotel Cecil, mens også Kevin Costner har givet koncert i Randers tilbage i 2010. Ja, og så er der jo sådan en som Johnny Depp, der tager sig af guitar og keyboard i Hollywood Vampires sammen med Joe Perry fra Aerosmith og Copenhell-aktuelle Alice Cooper. Endnu et glamourøst navn kunne så tilføjes denne sene eftermiddag på Tinderbox. Du kender ham fra “Speed”, “The Matrix”, “Point Break” og som den nådesløse hævner “John Wick”. Keanu Reeves satte således sine ben i Tusindårsskoven med en bas på maven sammen med resten af Dogstar.
Klædelig Reeves
Jeg så faktisk to kvinder på den forreste række synge med på “Breach”, der blev koncertens sidste nummer. Når det så er sagt, så vil jeg tro, at det resterende publikum var havnet i teltet af to årsager. Dem, der var der i forvejen og havde søgt ly for det voldsomme uvejr, der raserede over Odense mellem klokken 16 og 17. Et uvejr med torden, lyn og massiv regn, der betød aflysning af Charlie Puth-koncerten, masseevakuering af festivalgæster og en længerevarende lukket indgang til pladsen. Ja, og så dem, der bare gerne ville se “John Wick”. Da Keanu og co. betrådte scenen, blev stjernen da også tiljublet og John Wick-refereret af alskens unge gutter. Han responderede i korte træk på det, smilede og vinkede ganske diskret, for selvom det er noget særligt at have et feteret ansigt i sit orkester, så lod Reeves det aldrig skygge for det, det hele handlede om, nemlig musikken. Dejligt at se ham i en anden rolle end den i centrum.
Treenigheden Dogstar
Reeves var fuldt ud koncentreret om at passe bassen, og selvom der er rytme i drengen, så trådte han aldrig forrest. Det lod han forsanger Bret Domrose om. Domrose, der i øvrigt godt kunne ligne en søn til OMDs Paul Humphreys. Bag trommesættet sad Robert Mailhouse og holdt opsyn med det hele, og herfra kunne han spotte et ganske fyldt telt, som forblev fyldt. Bare ikke af de samme mennesker. Nogle lyttede lige et par numre og byttede så med nogle andre, der lige skulle se og filme giraffen. Dem, der holdt ud, var dem, der steg på rocktoget, der forlod perronen med “Siren”. Det var ikke altid nemt at høre, hvad Domrose sang, men at han har en ganske sprød stemme var der ikke så meget at være i tvivl om. Melodisk potentiale kunne sagtens alligevel spottes i “How The Story Ends” og “Everything Turns Around”. Saft og kraft var også gennemgående på “The Whisper”, mens Dogstar også formåede at trække tempoet ud på eksempelvis “Shallow Easy”. Vi fik en lang række numre fra et ellers stadig begrænset katalog med blot to albums i rygsækken, men uden så meget sniksnak, så blev det altså til en god stak kvikt afviklede rocktræffere.
Dogstar er et finurligt trekløver, der tydeligvis har det godt i hinandens selskab. Passionen for musik er til at få øje på, og det skulle ikke undre mig, om vi kommer til at høre meget mere til dem i fremtiden og sågar opleve dem i eget navn på et københavnsk spillested. Vega? Amager Bio? Just sayin’. Her sidst på eftermiddagen på den rekordvarme dag fik de i hvert fald solgt sig ganske pænt.
Sætliste:
Siren
Joy
Wing
How The Story Ends
Everything Turns Around
The Sphere
Math
The Whisper
Exalted
Runway
What Is
Marmalade
All In Now
Punch The Sky
Shallow Easy
Breach
Anmeldt af Jesper Albæk Poulsen