Carl Knast

Koncertanmeldelse af Viktor Emanuel Frost Vajhøj

NorthSide - Aarhus - 05.06.2026

Men Carl, du er en dårlig rapper ligesom Eminem

Man plejer at sige, at det kræver 10.000 timer at blive rigtig god til noget. Hvis teorien holder stik, er Carl Knast måske halvvejs.

På NorthSide fredag eftermiddag indtog Carl Knast Luna-scenen. Det er ikke, fordi der mangler vilje eller energi, tværtimod. Fra første minut kaster Carl sig hovedkulds ind i koncerten med en kompromisløs entusiasme og en til tider sindsyg energi, som vil gøre de fleste kunstnere misundelige. Han hopper, danser, råber, fløjter og sveder sig gennem sættet, mens publikum følger villigt med. "Hold din kæft" er et godt eksempel på både de styrker og svagheder, som Carl Knast har. Som performer er han karismatisk, underholdende og virkelig god til at få folk med sig, både de inkarnerede fans der har fulgt ham siden dag 1, og dem som er ved at købe en øl, men får kigget op mod scenen.

Sangskrivning på autopilot

Som sangskriver virker han til tider mere halvhjertet. Flere numre bæres mere af hans personlighed end af selve materialet. Specielt under sange som “MILF” og “Velkommen” bliver Carl Knast båret af energien fra publikum. De lidt sjuskede tekster kommer mest til udtryk i hans politiske tekster, og linjer som ‘Har venner i Israel, Palæstina, Ukraine, Rusland’ fremstår mere som hurtige markeringer af standpunkter end egentlige refleksioner over situationerne. Under "UMTI UMTI" opstår muligvis det perfekte Carl Knast-øjeblik. De unge foran scenen hopper ukontrolleret rundt, mens de ældre publikummer længere tilbage holder sig for ørene. Det er dumt, kaotisk og egentlig ganske underholdende. Koncertens klare højdepunkt er "Hjem uden klaver", for her falder det hele på plads og den lidt kaotiske energi, der har været på de hårde rapnumre op til nu, bliver endelig forløst. Også "Please ik doe på mig", hvor Carl Knast selv spiller fløjte, fungerer stærkt og viser, hvorfor Carl Knast har opbygget en så dedikeret fanskare.

Bedst når han ikke rapper

Til gengæld ville det klæde Carl Knast at være lidt mere fokuseret. Flere gange virker det, som om rytmen er mere et forslag end en regel, koncerten bliver endda stoppet af Carl Knast med ordene: “Er det virkelig så langsomt den her sang går?”. Det bliver en smule frustrerende i længden. Det mærkelige er, at Carl Knast ofte er bedst, når han næsten stopper med at rappe. Når han synger melodisk opstår der noget særligt, specielt på lukkenummeret “En Glad Idiot” er der nærmest en euforisk stemning. Så måske peger linjen ‘Du er en dårlig rapper ligesom Eminem’ fra “STANK” i virkeligheden mere tilbage mod Carl Knast selv, end han selv vil indrømme.

Carl Knast er stadig et mere interessant fænomen end en fuldt udviklet rapper. Men når han slipper behovet for konstant at bevise, at han kan rappe, og i stedet læner sig ind i det melodiske, det skæve og det vilde, rammer han noget, der er svært ikke at holde af.

Anmeldt af Viktor Emanuel Frost Vajhøj

★★★★☆☆

Se koncertgalleriet her