Rock DJ retur, men Definitely Maybe ingen Oasis?
13.09.2026
Mens hans gamle kumpaner fra Take That finder Tusindårsskoven på Tinderbox til sommer, så var det i eget navn, at Robbie Williams gæstede SmukFests bøgeskov for blot lidt over en måned siden. Bulletinerne åbner endda op for, at Robbie Williams forlænger sine festivaloptrædender næste år. Det sker efter, at “Rock DJ”’en er engageret til en bulgarsk festival midt i juli, hvilket har sat spekulationer i gang omkring yderligere visitter i Europa.
Mens man kan være optimistisk på den konto, så vender tommelen med al sandsynlighed nedad, når det kommer til følgetonen omkring Oasis. Jeg sparker tanken om en dansk festivalkoncert til hjørne, mens meget lidt peger i Danmarks retning i det hele taget. Vores tyske naboer ligner nærmeste stop for Gallagher-brødrene, som man i disse dage til gengæld kan opleve i de danske biografer. Mine kilder peger dog på udvidelser af europæiske lande, der tildeles et show, men den rød/hvide andedam ligger ikke først for. Der hviskes i krogene om, at vi alle sammen bliver meget klogere på Oasis’ gøren og laden på mandag, men for nuværende vil jeg tillade mig at forholde mig særdeles lunkent.
Skulle vi ikke slutte af med et frisk hug på en offentliggørelse? Jeg kalder deathcorebandet Lorna Shore omkring Copenhell til juni.