90’ernes Eurodance rammer Rødovre
28.08.2026
Efter mange år med 90’er-karavanen “Vi Elsker” er basebyen Rødovre nu indehavere af FestEgnen, der i juni indeværende år blev søsat som en paraply for førnævnte. Debutåret bragte eksempelvis Black Eyed Peas, Faithless, Natalie Imbruglia, Scooter, Sophie Ellis-Bextor, Vengaboys, Snow og Basshunter til vestegnen. Selvom der også bliver en navngiven parallel i Odense med fokus på Eurodance, så er det netop også hvad, der indfinder sig til anden omgang FestEgnen til sommer.
Hollandske 2 Unlimited, der bragede løs i 90’erne med hits som “No Limit”, “Get Ready For This”, “The Twilight Zone”, “No One”, “Here I Go” og et par håndfuld mere spænder buen sammen med Culture Beat, som du helt sikkert husker for “Mr. Vain”, “Anything”, “Got To Get It” og “Inside Out”. Rødovre har også kapret en gammel ven af huset i form af Sash!. DJ’en, der lagde verden ned med dansable træffere som “La Primavera”, “Encore Une Fois”, “Stay”, “Adelante” og naturligvis det globale fænomen “Ecuador”. Sidste blad på firkløveret hedder Fun Factory, der ganske som de to forrige nævnte er et tysk act, der særligt huskes for “I Wanna B With U”.
Dagen idag bød på syv offentliggørelser til FestEgnen, der således også får lidt dansk at gøre godt med. Artigeardit, Dodo and the Dodos og Joey Moe bliver også at finde til den kommende udgave.