Hvem spiller hvor på festivalerne i 2027?

17.08.2026

Festivalsæsonen 2026 lakker mod enden. Kan du heller ikke vente til det går løs igen? I så fald er du tunet ind på det helt rigtige sted.

Fodbolden har sit sommertransfervindue. Faktisk er det i fuld gang lige nu, selvom det nærmest sig sin lukning pr. given dato. Det er her, at internationale klubber kan købe/låne/sælge spillere, så de står bedst muligt rustet til den forestående sæson. Har musikken et transfervindue kunne man spørge? Tja, mere eller mindre, men det er en mere svævende og langstrakt ombæring uden en forudgiven skæringsdag. Her tænker jeg specifikt på perioden mellem en festivals afslutning og frem til, at selvsamme festival igen slår dørene op. En plakat, der går fra tom til komplet. Tendensen i mange år har været, at der så småt begynder at ske noget fra september måneds start. I takt med at festivalerne kommer med deres offentliggørelser, så svirrer der ofte også en masse rygter, lidt hvisken i krogene, spekulationer og mere eller mindre sandsynlige gætterier. For hvem ville ikke gerne kunne ramme plet med at “kalde et navn”, før det blåstemples?

 En fabelagtig festivalsæson er ved at være gået, hvor dette medie har dækket alt fra Northside, Jelling Musikfestival, Roskilde Festival, Nibe Festival og Copenhell til Heartland, Tinderbox, Spot og senest SmukFest og snart Suset. Vi nærmer os sæsonafslutningen, og her på StageCover vover vi os netop ud i disciplinen med at kigge i krystalkuglen og se om vi kan spotte kandidater til næste års festligheder. En runde, som vi forventer bliver storslået. Ikke mindst fordi flere af festivalerne har meldt ud, at de har intentioner om at øge deres “indkøbsbudget” med 30 %, så de er mere konkurrencedygtige, hvad angår de store internationale kunstnere. Klik dig ind på denne sektion og se, hvad vi hører på vandrørene og hvad festivalerne melder ud med to tykke streger under. Vi gør opmærksom på, at der udelukkende er tale om internationale solister og bands.

Rygter

Her finder du alt, hvad vi har kunne vride ud af kluden af navne, som måske kunne indfinde sig til den kommende danske festivalsommer.

Bekræftelser

Her får du overblikket over, hvad festivalerne offentliggør frem mod deres respektive endelige programmer.

Følg med her på Stagecover.lives Stage Radar her på siden.

Previous
Previous

NorthSide flytter dato i 2027