Aarhus-darling tager på festival-tour i 2027
28.09.2026
BEKRÆFTELSE
Han behøver ikke længere at stå udenfor og banke på. Døren er i hvert fald åbnet til fire festivaler til sommer. Thomas Helmig og band får travlt. Ikke alene åbner Aarhus-drengen det nye stadion i Smilets By. Han dukker også op til Randers Festuge og Fængslet i Horsens.
I denne kontekst er det dog festivalmarkedet, der er interessant, og her bliver han at finde på Nibe Festival og Ringsted Festival. På Jelling Festival joiner han TopGunn og Folkeklubben, og på Heartland stiller han sig på plakatpladsen ved siden af Alex Warren. Dermed triller Helmig videre fra indeværende år, hvor Northside og Tinderbox var blandt de udvalgte ophold.