Sivas
Koncertanmeldelse af Elias Rosendahl Sandbæk
Grøn Koncert - Aarhus - 18.07.2026
Mellem brandvarm, iskold og til tider stendød
Sivas fik åbnet GRØN-koncert på Novascenen med såvel begejstring som en eftersmag af let skuffelse.
Sivas’ stil har sat sit præg på dansk musik. Med samtlige priser og en nærmest selvskabt genre i rygsækken var der ingen tvivl om, at fremmødet ville byde på festglade og omfavnende fans. Det var dog af lidt specielle årsager, vi kunne finde Sivas på pladsen. Han var som bekendt en form for tilkaldevikar for Benny Jamz, der blev streget i programmet grundet sin fængselsdom. Siavash ”Sivas” Memaran-Torbati spillede nærmest ung med de unge, idet han bragte et slæng med på scenen i form af to dj’s, en trommeslager og en backupvokal, og man kunne nemt forestille sig de fyre komme kørende i cabriolet ned ad strandvejen værende klar til at overtage verden. Det skulle blive en spøjs omgang med både saftige og slatne valg og efter en runde med Sivas, gik man kun halvmæt derfra.
Til tider halvudført - andre gange festbombe
Med et sæt, der egentlig fint kombinerede hans mange år i branchen, fik Sivas egentlig trykket speederen ret så godt i bund. Det skiftede dog nogle gange imellem at være kørende og sejlende. Sange som ”R d u s t a d i g h e r 4 m i g” og ”Kun Hinanden” fra henholdsvis seneste og allerførste album satte til en start en høj standard. Der gik dog ikke meget længe før ”Sidste Timer” ramte ned over os. Et fantastisk nummer, der gerne må fyldes op og gøres stort, men efterlod en i total forbavselse, da det blev kortet ned og nærmest skubbet under bussen. Publikum nåede kun lige at få det ene ben med ind, førend vi var videre derfra. Efter et par misforståelser fra Sivas, der enten prøvede at danse med publikum, hvilket skabte mere forvirring end stemning, eller hans udbredte hands-off tilgang, der gjorde, at han mistede opmærksomheden, så nåede vi nær vejs ende. ”d.a.u.d.a.” var en uhåndgribelig oplevelse. En sang, der naturligvis vakte genklang, men også en omgivende luft, der blev fyldt af støv og sand sparket op af de mange dansende unge mennesker. Sikke en underlig tur i det hele taget.
Innovation og problematikker
Mange kunstnere, især her i festivalsæsonen, har haft diverse problemer med at lave et show i solskin. Sivas var dog omringet af atmosfæreskabende lamper, der faktisk til at se på trods af sol og røg, således at det lykkedes at kreere et lysshow selv ved middagstid. Han skal have point for at sparke Grøn fint i gang, men så heller ikke mere end det. Tempoet var skruet i vejret i forstyrrende grad og sætlistens alt for hurtige rush føltes som tyve sange, vi kom igennem i stedet for at gøre oplevelsen vildere med mere finesse til hvert enkelt nummer. De lettere akavede afkodninger og publikum trækker heller ikke op.
