Kool & the Gang

Koncertanmeldelse af Jesper Albæk Poulsen

Tivoli - København - 24.07.2026

Det var sgu egentlig meget Kool

Tivoli fik sig en gang sommer-soul med noter af R’n’B, pop og jazz, da den store flok af musikere skabte grobund for vrik med hofterne og omkvædsskrål ud i æteren.

Nu bliver det fandenfløjtemig old school. Til at sparke nogle funky toner ud over Plænen i Tivoli stod et band, som man ligefrem kunne have mistænkt for at være lige så gamle som Tivoli selv. Sandheden er dog en anden, men vi taler altså om et ensembleorkester, der for første gang så dagens lys tilbage i samme år, som selveste Michael Laudrup kom til verden. Kool & The Gang har måske nok deres storhed bag sig, for jeg vil påstå, at de seneste store hits ligger tilbage i 80’erne. Det forhindrer dog ikke Kool og co. i at udgive musik stadigvæk, for soul og R’n’B flyver stadigvæk ud i studiet med seneste plade udgivet for tre år siden - denne værende nummer 26 i rækken. Imponerende!

Blåstemplet sidste år i Danmark

Senest kunne Kool & The Gang opleves herhjemme i Viborg sidste år. Desværre drejede festivalen Forever efterfølgende nøglen om efter blot en enkelt afvikling, hvilket man kun kan begræde, da de var en anderledes festival, der fokuserede på at høste artister, der skulle have bidraget væsentligt til musikhistorien og være i besiddelse af et katalog af hits, som hele verden kender til. Dertil var der hyret legender som Chaka Khan, Roxette, Culture Club, Level 42, Wet Wet Wet og The Human League og mange flere, og altså også Kool & The Gang. Nostalgi og velkendte numre er ganske rigtigt pseudonym med dette band, og det var vel sagtens præcis den slags fordums-vibes, folk var kommet for at vippe med foden til denne aften i Georg Carstensens have.

Det skal fejres!

Skulle vi så også driste os til at skrue tiden endnu længere tilbage end 80’erne, så havner vi i de gyldne 70’ere, og det er så også her, vi skal hente det tunge skyts fra. Et årti, hvor Kool & The Gang herskede og skabte sig en massiv fanbase med deres glade og rytmiske lyd, der blev bakket op af smooth vokaler, der kunne starte hver en fest. Mange sange har overlevet i fin stil - ikke mindst “Celebration”, der er på enhver retro-playliste med respekt for sig selv. Sidstnævnte er nærmest indbegrebet af en fejringstune til hver en lejlighed. Hvem sagde nytårsaften? Det er ikke for sjov, at bandet for to år siden blev optaget i Rock N Roll Hall Of Fame og også har deres egen stjerne på Hollywoods Walk Of Fame. Læg dertil Grammy Awards og American Music Awards og du har det fuldendte CV.

Se, det er Kool, og han har taget The Gang med

Nå men, det kunne jo også være, at vi skulle få bandet på scenen. Det skete på slaget 21 denne aften. Hovedrolleindehaver Robert Bell, bassist på 75 år, med kælenavnet “Kool” er naturligt nok i sig selv en central skikkelse, da han er eneste tilbageværende medlem siden begyndelsen - og, som navnet antyder, en ikke helt uvæsentlig skikkelse omkring navngivning af bandet. Ingen helhed dog uden The Gang, som har oplevet stor udskiftning siden den spæde start. Det er der heller ikke noget at sige til, når man kan titulere sig som det længst turnerende R’n’B-orkester i verden. 10 mand endte med at fylde podiet foran plænen, da de indledende trut fra nummeret “Open Sesame” havde lydt, og særdeles klogt lod forsanger Shawn McQuiller tage indledningen videre på “Fresh”. McQuiller er et fund af en entertainer, der snapt læser sit publikum, inddrager dem og på få sekunder kan få flokken med på hvad som helst. Således også i aften, hvor en ganske talstærk forsamling var klar på nostalgiske sommertoner, selvom der vejrmæssigt ikke var meget andet at byde på end overskyet og blæsende forhold.

Symbiose mellem scene og plæne

Blæsende var der også i saxofoner, trækbasuner og trompeter, hvor “Misled” og “Too Hot” var afsæt til at få vist lidt skills i den retning. I det hele taget er Kool & The Gang i sin nuværende sammensætning et musikalsk foretagende som få. For s****, hvor kan de spille, og medlemmerne er ikke blege for at bytte instrumenter undervejs. De kan lidt af det hele. Vi fik også en dosis af de stille balladeprægede hits som “Joanna” og “Cherish”, hvor vokalen i sidstnævnte blev indtaget af Walt Anderson. Det lød altså heller ikke helt dumt, og responsen var derefter. Publikum sang med, havde deres fokus rettet mod scenen og udgjorde givetvis en 11. mand i at skabe en gensidig god aften. Puljen af beattunge slaskere var gemt til sidst i den halvanden time lange forestilling. Vi fik således med “Let’s Go Dancin’ (Ohh, La, La, La) sendt calypsorytmer ud over Tivoli, en applaus til alle kvinder i form af “Ladies’ Night” samt et af det helt store hits “Get Down On It” til at skrubbe af på.

Jam session-tendenser

Sidstnævnte var heldigvis ikke så udpint forlænget, som det var tilfældet i Viborg sidste år (tæt på 10 minutter), men Kool & The Gang har stadig en tendens til at jamme lige til den gode side, hvis I spørger mig. Med så mange maestros samlet på scenen, så skiftedes de til at shine, således at vi både fik keyboard-, saxofon-, guitar- og trommesoli. Altså, det lød jo som en million, men alle havde fattet, at det er musikere, der kan deres kram, der stod foran dem. Det beviste de så rigeligt i hver enkelt sang. Det blev til tider lige udvandet nok, selvom man omvendt heller ikke kan påstå, at de ikke holdt snuden i sporet med at holde sangene velkendte trods alt. Efter en kort pause kulminerede hele skidtet til sidst, da ekstranummeret ikke overraskende var “Celebration”. Det var umuligt at stå stille og det er sjældent, at man oplever så effektivt et afrundingses at smide. Der kan ikke have været mange, der er gået skuffede derfra. Som der blev sunget til sidst ”We Hope You’ve Had A Great Time”? Til det var der kun at svare: “Yahoo!” 

Sætliste:

Open Sesame

Fresh

Misled

Too Hot

Joanna

Take My Heart

Let The Music Take Your Mind

Jungle Boogie

Hollywood Swingin’

Cherish

Let’s Go Dancin’ (Ooh, La, La, La)

Ladies’ Night

Get Down On It

Ekstra

Celebration

Anmeldt af Jesper Albæk Poulsen

★★★★★☆