Baench

Koncertanmeldelse af Elias Rosendahl Sandbæk

Studenterhuset - Aalborg- 17.04.2026

I Studenterhuset blev man indskolet i pop-punk’ens retning ud i fremtiden

BÆNCH bragte, alt hvad ungdommens hæder bringer. Det gode og det dårlige.

Der er ved at ske et skred i musikkens underverden. Der, hvor man leger og prøver ting af, har tit været opdagelsen af den kommende tidsalders lyd. I disse år, og også på Studenterhuset i Aalborg fredag aften, er der mere fokus på integrationen af punk i nutidens lyde og idéer. Hvad kan det? Hvilken størrelse har det? Måske har det en BÆNCH at sidde på.

En noget blandet landhandel

Men koncerten fredag aften var ikke et svar. Det var snarere en test eller en prøvekørsel, virkede det som, hvor alle bolde blev kastet i vejret i håbet om, at vinden sørgede for, at de ikke kom styrtende ned igen. Men i det sandsynlighedsspil kan man ikke vinde jackpot. Hvilket i daglig tale betyder, at noget virkede, mens andet gjorde ikke. Om det var en tilfredsstillende metode, kunne man jo diskutere, men det medbragte en uventet spænding, der var, hvad der egentlig iscenesatte dem som nogle unge mennesker med en masse potentiale.

Fra at tælle sekunderne, til eksplosiv slutning, der sprængte showet hjem

Et dystert mørke overmandede salen. Pludselig skød blodrøde lys op fra det bagerste stykke af scenen, der fulgte dybe bastoner, og da løberen var lagt, gik de fire unge musikere på scenen. Man rykkede sig hurtigt ind i takt. Især da forsangeren overfaldt en tamburin, og efter den var blevet rusket til live, smadrede han den ind i brystet, som skulle den erstatte hans hjerteslag. Derefter dissocierede man sig til slutningen af koncerten… undskyld overdrivelsen, men meget af koncertens midte var let glemt, da sangene og energiniveauet var helt ens hen over samtlige numre. Nærmest alle bandmedlemmer skiftede instrumenter flere gange, men stadig virkede det som mere af det samme. Var det dårlig musik? Det kan man ikke sige. Faktisk var det kun denne ensartethed, der gjorde, at aftenen var en ond spiral. Ofte virkede det som om, at forsangeren trippede og afventede et startskud, hvor han kunne få lov til at give den gas. Det skud blev så aftenens sidste nummer ”Bloody Feeling”.

Spændingen og følelsen, der faktisk var til stede

Det var ikke kun det allersidste nummer, der duede til noget. ”Watch You Go” var formidabel, bortset fra en instrumentel outro, der varede længe nok til at komme på andre tanker. ”My City”, som var den tamburinfest, som blev nævnt tidligere, var en virkelig stærk åbning, selvom det langsomt gik ned derfra. Det er også værd at nævne ”Wine & Bread”, da forsangeren og guitaristen kom ned blandt publikum og spillede starten på sangen i et DIY stereoformat. Dog gik de tilbage til scenen i en stor stilhed bare for at spille samme intro igen oppe på scenen. Det kunne skyldes tekniske problemer, men hvis ikke, så var det et underligt valg, samt en ligegyldighedsfølelse, man sagtens kunne have undgået.

Sætliste

My City

Let Your Lover Change You

Can’t Reach Me

Unpeel

1814

Mouthful of Sand

Wine & Bread

Fall Behind

Watch You Go

Ekstra

Waterboy

Bloody Feeling

Anmeldt af Elias Rosendahl Sandbæk

★★★☆☆☆

Se koncertgalleriet her